Previous Page  52 / 288 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 288 Next Page
Page Background

Frederiksberg Sogn.

P aa det Sted, hvor den egentlige Frederiksberg By (Allégade

o. s. v.) nu ligger, laa tidligere en Landsby — S o lb j e r g , men

den var nedlagt i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, og dens

Jorder lagt ind under den til Københavns Slot hørende kgl. L a d e -

g a a r d , som laa der, hvor Københavns Ladegaard nu ligger. —

Det Areal, som Frederiksberg Sogn nu indtager, var i Midten af

det 17. Aarhundrede kun Marker, som hørte til den nævnte k g l.

L a d e g a a r d , og af Bygninger menes der paa hele dette Areal ikke

a t have ligget andre end Ladegaarden i den østlige Udkant af Sog­

net, og Kalthuset, det nuværende G r ø n d a l, i Sognets nordvestlige

U dkant. — I K a l t h u s e t , der havde Navn efter Ejeren, kgl. Tøi-

mester P e d e r K a lth o f , boede en Mand, som havde Tilsyn med

L a d e g a a r d s a a e n . I Nærheden af L a d e g a a r d e n ved nuvæ-

I 1677 byggedes der paa Ladegaardsmarken, nær ved L a d e ­

g a a r d s a a e n , en kongelig Jægergaard eller F a lk o n é r g a a r d .

Ved M atriklens Indførelse i 1688 blev Ladegaardsm arken m atri­

kuleret saaled es:

Ny H o llæ n d erb y .............

T e g lg a a rd e n .....................

K alth u set............................

Prins Frederiks Gaard. .

Den kgl. Falkonérgaard

Heri var dog ikke m edregnet ca. 13 Tdr. 2 Skp. m atriku leret

Areal, der dengang opførtes under Ladegaarden og Falkonér-

gaarden, men blev regnet som henhørende til København, men

ca. 20 Aar senere, efter a t Ny Hollænderbys Jorder a tte r var over-

169 Tdr. 2 Skp.

0 „ 5

7 „

6

6 „

7 ,.

1 „ 0 „

L adegaardsvej (nu A aboulevard), set fra H jørnet af H. C. Ø rstedsvej m od V est.

I Forgrunden til højre „Parcelbroen“ over L adegaardsaaen. Aar 1806.

rende Yodrofsvej havde der tidligere ligget et Hospital for Spe­

dalske, St. J ø r g e n s H u s kaldet, der dog allerede var nedbrudt.

Mindet om dette Hus og det til samme hørende Kapel holdt sig,

trods a t 250 Aar hengik, indtil 1860, da der paa GI. Kongevej,

ligeoverfor Bagerstræde laa et lille gammelt Beværtningssted,

som kaldtes Kapellet, og Søen langs Yodrofsvej kaldes endnu —

St. J ø r g e n s Sø.

Paa Grund af den fuldstændige Mangel paa Kort over Sjælland

fra det 17. Aarhundrede er det vanskelig nøjagtig at paavise,

hvor Landevejene, eller som de kaldtes Kongevejene have gaaet,

men Kongevejen til R o s k ild e gik den Gang, hvor GI. Kongevej

nu gaar og videre forbi D a m h u s e t ad Roskilde til. — Yed nu­

værende V æ r n e d a m s v e j afsatte den Kongevejen til Køge, der

synes at have fulgt Grænseskellet imellem Københavns Jorder og

Frederiksberg Sogn, og gik ad nuværende R a h b e k s A llé til

V a lb y og derfra videre over Hvidovre og Avedøre Mark til Køge.

Successive som Vesterbro bebyggedes, kom Vejen til V a lb y efter-

haanden til a t gaa over V e s te r b r o , og blev ogsaa b enyttet af

Vejfarende til Roskilde, da der fra V a lb y gik en Vej i lige

Linje til D a m h u s e t. F r e d e r i k s b e r g A llé og den nuværende

R o s k ild e L a n d e v e j eksisterede ikke dengang.

gaaet til Kongen, blev regnede til disse Jorder. — Det er iøvrigt

vanskeligt med Hensyn til dette Areal og til selve Ladegaardens

Bygninger at komme til K larhed om, hvorledes Forholdene var

paa den Tid.

E fter at hele Ladegaardsmarken i 1651 var overdraget Ny

Hollænderne, og de mindre Bygninger paa Ladegaarden skænkede

til Nedbrydning, blev den Rest, der blev tilbage af disse Byg­

ninger, i 1653 paa 4 Aar overladt nogle bøhmiske Klædemagere

til Beboelse.

I Svenskekrigen blev Bygningerne ødelagte, og i 1661 fik den

bekendte G ab e l Skøde paa den Grund som „Vor Ladegaard for­

hen paastod“. — Gaarden maa im idlertid være bleven genopført

og paany være ble ven kongelig Ejendom, th i i 1678 omtales den

som beboet, og fra 1682 benyttedes den til Beboelse af Hof-

Køkkeninspektør, senere General-Toldinspektør, E d v a r d K ru se .

I 1690 fik han kgl. Bevilling til at nyde og bruge Ladegaarden

med tilliggende Jord, Enghave og Fiskevand, fri for al Paalæg,

undtagen Kopskat, i 10 Aar, dog at han paa egen Bekostning

skulde holde Ladegaarden vedligé og d erefter aflevere den „uden

P ræ tention for M elioration“. — Der omtales ogsaa i disse Aar,

som boende paa Ladegaarden en Mand, som holdt Værtshus der.

46