48 / 288
Parti af B iilow svej set fra GI. Kor
T. y. i B illed et ses H
Møen: C h r e s te n A n d e rs e n L u n d , „Møens H orats“, som han
kaldtes af Kamma, fordi han var en Digter, i Kammas Øjne vist
nok et adskilligt større Stykke, end han i V irkeligheden kunde
gøre Fordring paa at være. Ialfald er det notorisk, at hun med
kærlig Omhu samlede hans Poesier, der var spredte rundt om
kring i Blade og Tidsskrifter, afskrev dem med sin zirlige Haand
og lod dem indbinde fint i et Bind, b e titlet „Lunds D igte“. Her
h ar uden Tvivl Kammas Venskab for den gode Præ st spillet
hende et tilgiveligt Puds, th i hans D igterværker har just ikke
meget tilfæ lles med hin store romerske Poets, efter hvem hun
gav ham Navn.
Rækken paa de kendte Mænd, der har havt deres Gang hos
Rahbeks, kunde forøges med flere, th i som Fru Gyllembourg
skriver: „Alt hvad Danmark i to Slægtled har at opvise af h er
ligt og udmærket, samledes her. I denne Kreds, under dette lave
Tag, hvor meget er ikke dér grundlagt, der siden har spiret og
b aaret Frugt, ligesom Havens Træer og Blomster, plantede og
plejede af Kammas Haand“. Men det faar være nok med de
nævnte Personer, der tilstræ kkeligt viser den Betydning det Rah-
bekske Hjem har haft for dansk Aandsliv ved Skiftet fra det
attende til det nittende Aarhundrede.
Vi vil nu kaste et Blik paa Bakkehuset selv, saaledes som det
vej m od A aboulevarden, Aar 1908.
net af G rundtvigsvej.
ogsaa anvendtes som Spisestue. Det var et trefags Værelse og
gennem et af V induerne i H jørnet havde man Udsigt til Kalle-
bodstrand. Muren udenfor var dækket med Slyngplanter. Paa
Væggen over Sofaen hang Rahbeks Billede, paa en anden Væg
„Onkel Jobs“ — det vil sige Jacob Mynsters — Billede, og langs
med Bagvæggen havde et gammelt Klaver sin Plads. Ved et Blik
rundt i Stuen standsede Øjet ved et gammelt Bord mellem Vin
duespillerne — paa d ette Bord var et Taffeluhr anbragt — og
ved et Fløjbord, der stod i Værelsets Midte, og paa hvilket man
kunde finde Bøger, Skriverekvisitter, Tallerkener, Gafler og Knive
eller alm indeligt Værktøj, alt eftersom det var Morgen, Middag
eller Aften. Thi Sandheden var, a t dette Bord af Elmetræ var
et Slags Universalmøbel, ved hvilket der baade arbejdedes og
holdtes M aaltider.
Foran Vinduerne hang de grønne Morins
Kappegardiner. Forøvrigt kan det, med Hensyn til Husets øvrige
Bohave, noteres, at man i den Auktionskatalog, der udfærdigedes
efter Rahbeks Død, findes opført*.en Chiffoniére af Mahogni, en
Piedestal af B irketræ , en Bøgetræs Kanapé med Puder, en O tto
man med seks Stole og det Maleri af Suhm, udført af Jens Juel,
som nu har sin Plads paa Musæet i Frederiksborg. Oelilenschla-
gers D atter, Fru M a rie K o n ow , skriver i sine Erindringer om
hende, der gav dette tarv elig t udstyrede Rum Aand og Liv, disse
hende af alle, der stod hende nær!
I n g e m a n n kom paa
Bakkehuset, og naar S te e n S te e n s e n B li c h e r aflagde Besøg i
Kongens Residensstad, hvilket jo ikke skete re t ofte, fandt han
bestandig Vejen ud til Rahbek, med hvem han ikke blot hårde
Kærlighed til Poesien fælles, men ogsaa Sorgen for det daglige
Udkomme, der Livet igennem hvilede paa dem Begge som en
tung Byrde. Og sagtens har Rahbek givet sin Broder i Apollo
nyttige Vink med Hensyn til de Theaterstykker, hvormed Blicher
af og til syslede
som Regel med ringe Held. Og med C h ri
s t i a n W in t h e r blev Bekendskabet gjort, dengang denne indtog
Stillingen som Huslæ rer hos Dispacheur Langberg, Bakkehusets
Genbo.
Endnu bør et Navn nævnes, der vel ikke havde Berømmelsens
Klang, men som under Omtalen af Bakkehusets Venner og faste
Besøgende dog nødig m aatte savnes, — Præ sten i Keldby paa
saa ud efter den ovennævnte Skildring, som J. M. Thieie har
efterlad t sig i sin Bog „To Aar paa B akkehuset“.
Af de fire Længer, af hvilke Huset bestod paa Thieles Tid, er
den, der var beliggende langs med Alléen, nedreven efter Rah
beks Død, hvorimod den fjerde, højst brøstfæ ldige Længe først,
for faa Aar siden er bleven jæ vnet med Jorden. Rahbek beboede
den østre Fløj, hvor en Dør fra Trappegangen førte ind til Have
stuen, der havde to Fag og en Havedør i Midten. Stuens Form
var langagtig smal. Til venstre i Havedøren førte en Dør ind til
Rahbeks Studereværelse, der som Havestuen havde to Fag. I den
yderste V induesfordybning stod hans Skrivebord, hvor der selv
følgelig herskede en vild Uorden og Papirer og Bøger flød mel
lem hinanden. Paa Havestuens modsatte Side var ligeledes an
bragt en Dør, gennem hvilken man kom ind i Dagligstuen, der
nærmest var at b etrag te som Kammas Privatdomæne, selvom det
42