46 / 288
Den læ rde H istoriker
C hr. M o lb e c h , Bibliothe-
kar ved det kgl. Bibliotek
og senere det kgl. Thea-
ters D irektør, var i en P e
riode af sit Liv en af
Bakkehusets hyppigste Gæ
ster, k n y ttet til Kamma i
et Yenskab, der navnlig
fra h a n s Side havde K a
ra k ter af Sværmeri. Den
T iltrækning, Stedet øvede
paa ham, skyldtes, efter-
haanden som Tiden gik,
dog nok saa meget den
unge,skønne Jomfru L ang-
b e r g , D atter af den Dis-
pacheur Langberg, hvis Bo
lig havde sin Beliggenhed
ligeoverfor Bakkehuset. Da
det fra en vis Side er ble
ven paastaaet, a t Venska
b et mellem Kamma og
Molbech var af ømmere
N atur, vil det ikke være
afvej en a t citere de Ord,
som Chr. Molbech’s Søn,
Digteren C hr. K. F. M o l
b e c h udtaler for at aflive
denne dumme og ondartede
Krønike. Han skriver der
om: „I Forholdet mellem
Molbech og Fru Rahbek er
der Intet, som behøver at
skjules. Deres Forbindelse
var i den gensidige Følel
ses Udviklings- og korte
Blomstringstid med al sin
Inderlighed og stigende
Yarme a fa a n d e lig N a tu r ,
en i n t e l l e k t u e l Kærlig
hed, hvori E ro s var træ ngt
tilbage, men P s y c h e helt
tilstede“.
Ikke mindre tra v lt har
velvillige Tunger h aft med
Forholdet mellem J a c o b
P e t e r M y n s te r , der var
en af Bakkehusets næ rme
ste og mest berøm te Ven
ner, og Kamma Rahbek,
der i sit Følelsesliv, hvad
hun selv erkender, havde
den D rift at „skrue op“,
der er k arakteristisk „for
alle os Søskende“. Hun
har sikkert væ ret alt an
det end anlagt erotisk, i
den Betydning, hvori man
almindeligvis tager dette
misbrugte Ord. Hun om
fattede don højtbegavede
Mynster med stæ rk Beun
dring, han var i alle reli
giøse Tvivlsmaal hendes
fortrolige Sjælesørger, hans
smukke, respektindgyden
de Personlighed har yder
ligere gjort sin Virkning,
og hendes medfødte D rift
til at skrue op har da
ladet hende se ham i en
idealiseres Belysning, og
JO
Parti omkring Hjørnet af Bulowsvej og Aaboulevard, Aar 1903.
Hjørneejendommen husede „Kaysers H o te l“ ; t. v. A aboulevard, t. li. B iilow svej.