Previous Page  54 / 288 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 288 Next Page
Page Background

—Ladegaarden var endnu dengang omgivet med Volde og Grave.

(Se B illedet Side 54.)

Den vedblev i flere Aar efter denne Tid at være bortforpagtet.

1 1707 var den saaledes beboet af og bortforpagtet til E t a t s r a a d

R o s e n k r a n t z , og samme Aar blev der ved eti Auktion over en

Forpagtning af Ladegaardens Huse og Værelser budt 125 Rdl. i

aarlig Afgift.

I 1698 da de til Ny Hollænderby hørende Jorder blev fratag et

Ny Hollænderne, som havde overtraadt deres Privilegium , blev

Jordene udlagt til Høbjergning for Kongen, dog beholdt K a lth u s e t

(Grøndal) de det tillag te Jorder. Den daværende Ejer Kommer-

ceraad P e t e r K lo u m a n n gjorde ved denne Lejlighed et større

Mageskifte med Kongen, saaledes at Ivalthusets Jorder blev mere

samlede end tidligere. Ogsaa Raadmand og Brygger i København

L a rs N ie ls e n F o g fik Tilladelse til a t beholde et temmelig stort

Plads. — Først i September 1713 blev de Huse, der havde været

brugt til „K arantæ ne“, tilbageleverede Vordrof.

E fter Pesten blev Ladegaarden igen brugt til Krigshospital,

men i 1728 efter Københavns Ildebrand, der havde ødelagt 4 K ir­

ker og over 2000 Huse, blev den i nogen Tid, og „saalænge disse

Troubler paastaae“, overdraget D irektørerne for Fattigvæ senet til

de F attige derude at indlogere.

E fter a t Ladegaarden igen var tag et i Brug til Krigshospital,

blev der i 1734 overladt samme et Stykke Jord til Blegeplads og

K irkegaard, og kort efter blev der in d rettet en K irke til offentlig

Gudstjeneste for de samme Steds værende fattige Lemmer. Senere

blev K rigshospitalet paa Ladegaarden flyttet til København og

Ladegaarden i 1768 solgt ved offentlig Auktion og købt af Køben­

havns Fattigvæ sen.

Paa Vodrofgaard var i 1733 anlagt en Sejldugsfabrik, hvor

Areal, der laa om trent der, hvor S c h ø n b e r g s g a d e nu ligger. —

Samtidig blev der til Sognet k n y ttet et Navn, som har holdt sig

til vore Dage, idet Regiments-Kvartermester G e o rg J u l iu s

V o rd ro f i Maj 1699 efter Ansøgning fik et kongeligt Benaad-

nings- og Frihedsbrev, ved hvilket der blev skænket ham et Areal

paa ca. 110,000 Kvadrat Alen langs med St- Jørgens Sø og hen

til GI. Kongevej for derpaa at opføre en Vejrmølle til Vaskning

af fint Klæde ni. ni.

L a d e g a a r d e n blev i 1710 af Kongen skænket Land-Etaten til

Kvæsthus og havde i nogen Tid væ ret i Brug som saadan, da i

Juni 1711 den store Pest i København udbrød, som rasede indtil

Oktober samme Aar og bortrev over 20,000 Mennesker eller om­

tre n t en Trediedel af Københavns daværende Befolkning. Straks

i Begyndelsen af Epidemien lejede Regeringen af Regiments-

Kvarterm ester Vordrof de ham tilhørende i Nærheden af Lade­

gaarden liggende Bygninger, der indrettedes til Pestlazarat, og

senere i August blev ogsaa Ladegaarden tag et i Brug for de

Pestsyge, og de syge Soldater, der havde væ ret indlagte paa

Ladegaarden, flyttede til Falkonérgaarden. Endnu længe efter

Epidemiens Ophør vedblev Benyttelsen af L azarettet paa Vodrofs

Sejldug til Kongens Flaade forarbejdedes, og St. Jørgens Sø var

ved Midten af 18. Aarhundrede udtørret og udlejet til Græsning.

— Der, hvor Bagerstræde nu er, laa et Kapun-Stopperi, og T er­

ræ net skraas over for og længere ude langs GI. Kongevej var

bortfæ stet til en „Farve-Plantør“ og kaldtes derfor „Farvervæn­

g et“. Endelig var der i Nærheden af Falkonérgaarden blevet an ­

lagt et Voksblegeri.

P aa dette T idspunkt gik Landevejen til Roskilde som foran

nævnt gennem nuværende Rahbelts Allé til Bakkehuset og derfra

videre gennem Valby. Først i 1776 fuldførtes Anlæget af den nu­

værende Roskilde Landevej, der fra Vesterbro gik, — m idt

imellem Søndermarken og Frederiksberg Have — lige forbi Ind­

kørselsporten til S lottet, — til Damhuset og derfra i en lige Linje

til Roskilde. GI. Kongevej fulgte sin tidligere Retning, og

Vejen imellem Ladegaarden og Grøndal, som K althuset nu k ald ­

tes, gik, hvor den nuværende Godthaabsvej — dengang kaldet

Ladegaardsvejen, hvoraf senere et Stykke omdøbtes til Roligheds-

vej og Resten til Godthaabsvej — gaar.

Falkonéralléen anlagdes i 1696 som Forbindelsesvej imellem

| Frederiksberg Slot og den ved Ladegaardsaaen beliggende „ F a l-

L adegaardsvej Nr. 13 (nu A aboulevard). H vidgarver W. K lenows V illa. Aar 1870. (N edbrudt ca. 1907).

48