6 / 288
„Gam le Bakkehus", Rahbeks A llé Nr. 23.
O riginalen tilli. N ationalm useet.
Fløj m od Sydvest, sam m enbygget med søndre F løj, ca. 1850. N edrevet 1861. B illed et er fotograferet efter en Tegning.
Lystgaarde omkring Frederiksberg.
Bakkehuset og dets H istorie.
B landt de saakaldte Lystgaarde, der i forrige
Aarhundrede laa omkring Frederiksberg By og
Omegn, var B a k k e
h u s e t, et Navn, der
i danske Øren har
uforgængelig Klang.
For Nutidsmenne
sker synes Beteg
nelsen „Lystgaard“
muligvis ikke helt
at passe paa den
berøm te
Bygning,
navnlig naar vi tæ n
ker paa den sørge
ligt reducerede
Skikkelse, i hvilken
en ubegribelig Pie-
tetløslied og en u til
givelig Mangel paa
kulturhistorisk
Æresfølelse har la
det den hensmuldre
i Tidernes Løb. Me
dens andre Nationer
vaager nænsomt
over slige minderige
Skatte og skaaner
dem fra Forfald, har
vi herhjemme paa dette Omraade udvist en Ligegyldighed, der ei os
til Skam. Det er oftere paapeget, at Staten — for kun at nævne et
andet og i denne Forbindelse nærliggende Eksempel — burde have
forhindret, at man i 1860’erne skaanselsløst nedrev Oehlenschlagers
Fødested paa Vesterbrogade, skraas overfor Indgangen til Frederiks
berg Allé, — en Brøde, man yderligere understregede ved at lade
Fødestedets Fortsættelse, den hæslige Rønne paa H jørnet af den
„"Før og N u “. 7. A arg. Nr. 1.
nuværende Oehlenschlagersgade, blive staaende. Og naar det nu
til alt Held synes, at Bakkehuset vil kunne reddes fra den samme
totale Udslettelse, som blev Oehlenschlagers Fødehus tildel, skyl
des det ikke Staten men privat Initiativ, — hvilket dog virkelig er et
ganske bagvendt Forhold. — At Bakkehuset nogensinde har kunnet
betegnes som Lyst
gaard, vil det altsaa
falde vanskeligt a t
forstaa for Nutidens
B etragtning. Og dog
forholder det sig
saaledes, selv om
det ikke er Almen
heden bekendt, at
det i en vis Periode
af dets højst in te r
essante og stæ rkt
omtumlede lange
Tilværelse, har væ
ret en Lystgaard el
ler ialfald lagt ind
under en Lystgaards
Domaine. Og det
skal i det Følgende
bl. a. være vor Op
gave at gøre Rede
for de Omskiftelser,
det fra dets tidligste
Tid har væ ret un
derkastet.
Lige fra sin S tart
har „Før og Nu“ ladet sig det være magtpaaliggende efter
Evne baade a t belære og adsprede, saaledes at forstaa, at vi
ikke mindre i vort Billedudvalg end i vor Tekst bestræbte
os for at holde os ligelangt borte fra den to p o g r a f is k e
T ø r h e d s Karybdis som fra B a n a l i t e t e n s Skylla. Yi valgte
det Horats’iske Fyndord
utile clulci
— at gavne og fornøje — som
Tidsskriftets Devise, idet vi søgte sam tidig at belære og under-
1
og næstforrige
dens nærmeste
Knud Lyne Rahbek,
Karen M argrethe Rahbek.
f. >
8/12
17
(
50
, f
22/4
1830.
f. 19/io 1775, t 21/l 1820.