8 / 288
holde, ved, saavidt det lod sig gøre, at bringe Afveksling baade
i Indholdet og i den Form, hvori vi førte det frem, naar vi for
dybede os i de vekslende Tiders Topografi og særlig deres H is to r ie .
Det er da ogsaa i K raft af denne Bestræbelse, og med en sik
ker Følelse af a t have vore Læsere med os, at vi i det forelig
gende Hefte af „Før og Nu“ agter at give en sam let og fyldig
Beskrivelse af det navnkundige „Bakkehus“, der gemmer saa
mangfoldige Minder om vort Lands Aandsliv i Guldaldertiden.
Vi tilstaar tillige, at vi meget gerne vilde bidrage ogsaa vor Del
til yderligere at vække og styrke den ædle Trang, som i det
sidste Ti-Aar mere og mere er vokset frem blandt alle aandeligt
interesserede Danske til at bevare, hvad endnu bevares kan, af
p i r e “, som han udgav i 1916, og hvori han har sam let et Udvalg
af sine spredte Udarbejdelser af kulturhistorisk Indhold, har han
i et Essay om „Bakkehuset“ givet Oplysning om dets Ejere fra
det attende Aarhundredes Begyndelse. Stedet kaldtes den Gang
med det ligefremme, men noget langagtige Navn „ H u s e t f o r a n
v e d V a lb y B a k k e “ og ejedes af en velagtbar Borger C h r is te n
C h r is te n s e n , der dyrkede Brændevinsbrænderi som H aandtering.
Fra liam gik Ejendommen over til M o rte n B e c h , om hvem man
Ingenting kender uden Navnet, og som kun havde siddet paa
Bakkehuset et Aarstid, da han i 1719 afhændede det til C la u s
W e n to r f , Hs. Majestæt Kong Frederik den Fjerdes „Overberider“,
under hvem Stedet for første Gang bliver „Beværtning“, idet
Frederiksberg Raadhus, Hj. af Falkonérallé o g H ow itzvej (tidligere Lam pevej).
Opført 1885-80 (K om m unalbestyrelsen holdt sit første M øde 7/ 10 1880). B ygn ingen, der er tegn et af A rkitekt I. O. Sørensen er, op
ført af røde M ursten paa G ranitsokkel og best.aar af K ælder og to Stokvæ rk med Trappegavle.
dette Fortidsminde, hvortil der i vort Land ikke findes noget til
svarende Sidestykke, og som derfor bør være os dobbelt dyrebart.
Her, paa det nu saa forfaldne Bakkehus, samledes jo i langt
mere end en Menneskealder Alle, der i Danmark havde betyd
ningsfulde Navne i Kunstens og Videnskabens Verden, omkring
Knud Lyne Ralibek og hans elskelige Hustru Kamma, — herfra
udgik Kræfter, der gav vort aandelige Liv rige Impulser for de
kommende Tider, — og paa et saadant Sted er det godt at dvæle
i Mindet, ikke mindst i en Brydningsperiode som den, hvori vi
nu lever, da der, baade ude i den store Verden og hjemme blandt
os selv, er Kiv og Uro, og hvori Sindene finder Vederkvægelse og
Hvile ved at søge tilbage til Tider, da ikke Had og Magtsyge,
men Aand og Poesi var de bærende Livsmagter.
Vort Kendskab til Bakkehusets Historie gaar over to Aarhun-
dreder tilbage i Tiden, takk et være de Undersøgelser, som den
fortræffelige Personalhistoriker Dr. L o u is B obé har gjort, og af
hvilke vi her benytter os. I sin Bog „ R e n a is s a n c e t i l Em-
Claus W entorf faar Tilladelse til at holde Kro. Dette Privilegium
blev under en af de følgende Ejere fornyet, men den Længe af
Bygningen, hvori Værtshusholdet fandtes, er antagelig bleven
nedlagt i 1776, den Gang den nuværende Roskildevej kom istand
og fjernede Trafiken fra Bakkehusets Jord. 1 1749 gik Overberi
deren til sine Fædre, og hans efterlevende Hustru var ikke sen
til at sælge Stedet, der først fra nu af fører det senere berømte
Navn „Bakkehuset“, til C a rl U lrik v. B iilow , der paa dette
Tidspunkt var Kaptajn i Kongens Livgarde, men endte som Kom
mandant paa Bornholm og Generalmajor. E fter ham — kun et
Par Aar senere — fik Bakkehuset en endnu fornemmere Ejer i
Statsm inister Grev J o h a n L u d v ig H o ls te in - L e d r e b o r g , der
forbandt videregaaende Planer med sit Køb, idet det var hans
Mening at lægge en stor Lystgaard med udstrakt Havedyrkning
paa Jorden, hvortil Kongen yderligere tilskyndede ham ved at
overdrage ham tilstødende Arealer, saa at hans Ejendom dannede
en Triangel, for hvis ene Side den nuværende „Ralibeks-Allé“ —
der i hine Tider benævnedes med det mærkelige Navn „Remisen“