67 / 288
der danner Gangbroer mellem og for Enden af Reolerne, saaledes
at Bygningen deles i 3 Stokværk. I Arkivarbygningen findes bl. a.
ogsaa Læsestue.
____________
Medens andre Hovedstæder har deres af Digtere og Komponister
besungne Floder, liar København m aattet leve paa sin Beliggenhed
ved Øresund. Af Vandløb har den kun haft Ladegaardsaaen, som
oprindelig ikke engang benævnedes som Aa, men m aatte tage til
Takke med Navnet „Rosbæk“.
F ra Damhussøen, hvis Navn oprindelig var Langvad Dam, gen
nem Bispeengen til den nuværende St. Jørgens Sø, og med en
Arm derfra i sydlig Retning til Kalvebod Strand, — den nu for
svundne Rosenaa, som havde sit Løb gennem nuværende Stenos
gade og V iktoriagade ud til Stranden, — og en anden Arm i en Bue
mod Øst, om trent i Købmagergades Retning, ud i Vandet, dér
Frederiksbergs og Vesterbros Vedkommende først falder i Midten
af Halvtreserne, blev der dog allerede i Aarene 1851 til 1854 paa
forskellige Steder i Frederiksberg Sogn opført en halvhundrede
nye Bygninger, og navnlig var der flere, som i disse Aar købte
større Arealer af Markjorderne for derpaa at anlægge Veje og
derefter udparcellere Grundene langs Vejen til Bebyggelse. Den
første af de Veje, der saaledes blev anla.gte, var i 1851 Christians-
holmsvej, nuværende Nyvej, mellem Frederiksberg Allé og GI.
Kongevej, og kort efter anlagdes fra den anden Side af GI. Konge
vej Bianco Lunos Allé og Lykkesholms Allé. Hermed begyndte
den Bebyggelse, som senere har taget saa overordentlige Dimen
sioner, og som i Lobet af den siden forløbne Tid har forvandlet
Frederiksberg fra en Landsby til et Stykke København.
Det er ikke Hensigten her at give en detailleret Beskrivelse
af den Bebyggelse, der i det nævnte Tidsrum har fundet Sted,
F ot. „Før og N u “.
V odrofsvej.
hvor Børsen nu ligger, — saaledes havde „Rosbæk“ sit Løb, da Bisp
Absalons Stad begyndte at vokse op.
Paa de ældste Kort, man har over København og dens næ r
meste Omegn, ses det, at Bækken fra Damhussøen nærmest ved
Byen har h aft et noget sydligere Løb. Dette er engang i Fortiden
bleven tilfyldt, og et nyt Løb gravet ud til Peblingesøen. St. Jør
gens Sø var nemlig i den tørre Tid ofte udtørret, og Byens Borg
mestre benyttede den i disse Perioder til Græsgang for deres
Køer ; men Kong Christian IV, der vilde anvende Søerne som et
Led i Byens Befæstning, lod den uddybe saaledes, at den gennem
den ligeledes regulerede Aa fik Tilførsel af Aand fra Langvad
Dam (Damhussøen).
Ladegaardsaaen, som trods yderst mangelfuld Pasning bidrog til
at skabe Idyl og Stemning, er nu næsten forsvunden; kun paa
Strækningen mellem Biilovsvej og Falkonérallé og videre ud i
Landet er den bleven skaanet, og det er vel et Tidsspørgsmaal,
naar ogsaa den lille Rest udfyldes, og Vandalismen sejrer her
som overalt.
Om dens Afløser „Aaboulevarden“ er der ikke Grund til at spilde
mange Ord; Billederne Side 49 og 51 taler et meget tydeligere Sprog.
Med Aar 1850 afsluttedes Frederiksbergs „idylliske Tilværelse ,
thi skønt den tidligste af de egentlige Byggeperioder baade for
N iels Ebbesensvej.
saalidt som af de mangfoldige Forandringer i alle Retninger, som
Frederiksberg siden .1850 er undergaaet, men en kort Oversigt
over det, som væsentligst har bidraget til at forandre Byens
Præg.
Som om talt foroven fandt der i Midten af H alvtreserne en
stærk Bebyggelse Sted, og paa denne Tid falder Grundlæggelsen
af de to senere saa bekendte, forøvrigt i deres Væsen meget for
skellige, Kvarterer, V illakvarteret og Schønbergskvarteret.
V illakvarteret blev grundlagt af Raadmand B iilow , der i 1852
købte et meget stort Areal, 35 Tdr. Land, af Markerne mellem
GI. Kongevej og Ladegaardsvej for derpaa at anlægge Veje. Han
begyndte med Anlæg af H. C. Ørstedsvej, men da det ikke lykke
des ham at erhverve de Marker ved GI. Kongevej, der var nød
vendige (Ejendommen Vilhelminelysts Jorder) for at føre Vejen
helt igennem, anlagde han en anden Forbindelsesvej mellem
Ladegaardsvej og GI. Kongevej, nemlig Biilowsvej, og som til
stødende hertil Amalievej, Thorvaldsensvej og Fuglevangsvej med
tilhørende Biveje. For Bebyggelsen af Parcellerne ved disse Veje
gav han saadanne Bestemmelser, at der kun kunde bygges st;ørre
eller mindre Villaer, og da Staten i 185G—1860 paa de til Ejen
dommen „Rolighed“ tilhørende Jorder langs den vestlige Side af
Biilowsvej havde anlagt Veterinær- og Landbohøjskolen med sine
Samme Parti i 1921 som paa Billederne paa foregaaende Side.