71 / 288
er hjemkomne, da som Bondens Ligemænd udsprede mange vigtige
Kundskaber, Idéer og Fæ rdigheder“. Senere blev der lige til den
nuværende Højskoles Oprettelse givet nogen Undervisning derude
for Landmænd, nem lig i Husdyrbrug, hvilket er Fællesfag for
V eterinæ rer og Landbrugere.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede, da man ved vort Univer
sitet ogsaa havde en Art Undervisning for Forstmænd, syntes man
at lægge Vægt paa at udsprede nyttig landøkonomisk Viden
igennem de vordende Embedsmænd: Teologer og Jurister. E rik
W ib o r g , A b ild g a a r d s Medarbejder og Efterfølger, holdt saa-
danne Forelæsninger paa Veterinærskolen, og paa Universitetet
blev B e g tr u p ansat som Professor i Landøkonomi. Baade W i
b o rg og B e g tr u p havde først været Teologer, dog havde kun
den sidste ta g e t Embedseksamen, ja, han blev endog Doktor paa
drage en saadan Nytte af slig Undervisning, at de kunde optræde
som virkelige Vejledere bagefter.
I Tidens Løb kom det til at staa klarere og klarere for den
almindelige Befolkning, at det ikke var nok som hidtil a t er
hverve Lærdom igennem T radition og den empiriske M etode;
Videnskaben omfattede flere og flere praktiske Forhold, og af
alle den menneskelige Virksomheds Grene har næppe nogen mod
tag et en mere betydningsfuld Bistand fra Videnskaben end Land
væsenet. Og hvilken Revolution er der ikke foregaaet, efter at
den nuværende Højskole blev oprettet. B akterier kendte man
intet til, da Undervisningen herude begyndte. P a s t e u r s første
Arbejde er fra 1863, og hvilket Væld af Undersøgelser har de
ikke givet Anledning til og vil vedblive at gøre det, og hvilke
nye Værdier har de ikke bragt indenfor vor Synskreds. Naar man
F ot. „Før og Wu" ved E lfelt.
U dsigt fra Ejendomm en Hj. af GI. Kongevej og St. Jørgens Allé over K øbenhavns Vandværks Pum pestation ved St. Jørgens Sø.
T ilvenstre i B illed et som v i liave fotograferet i M arts i Aar, ses K omm unens Arbejdere i Færd m ed at fortsæ tte den for n y lig paabegyndte K ydning af de sm ukke
gam le K astanietræ er’ som flankerer Fortovet, fordi man ønsker K ørebanen gjort Vs M eter bredere. — D ette er en V andalism e, bvis N ødvendighed Ingen har kunnet
b
’
forstaa, og som derfor er bleven paatalt i Dagspressen fra flere Borgeres Side.
en religionsfilosofisk Afhandling; han endte im idlertid med at
blive Professor i Landøkonomi ved Universitetet, men mødte vel
udrustet dertil, idet han ved flere Aars Ophold i Udlandet foi-
beredte sig saavel praktisk som teoretisk.
At man lagde stor Vægt paa denne Undervisning, fremgaar
deraf, at en kgl. Resolution af 1810 bestemmer, at „Hs. Majestæt
ved Besættelse af teologiske og juridiske Embeder paa Landet
vil tage Hensyn til de A ttester, B e g tru p m aatte givende ansø
gende K andidater om deres Fremskridt i Landøkonomi“. Ogsaa
de senere af „Gulddaasens“ Forfatter, Professor Olu f sen — fra
1815 Professor i Statsøkonomi ved Københavns Lniversitet — ud
stedte A ttester om juridiske og teologiske Kandidaters Kund
skaber i Landøkonomi blev der tillagt den samme Betydning ved
Besættelsen af Embeder ude paa Landet. Om der nu ad den Vej
opnaaedes noget betydeligt, maa anses foi meget tvivlsomt, oB
ganske naturligt, fordi de teologiske og juridiske
tu eren e
manglede Forudsætningerne — nemlig Kendskab dels til Land
brugets Praksis, dels til Naturvidenskaberne
„Før og N u “. 7. A arg. Nr.
i.
nu ved, at det er den paa organiske Stoffer rige Jord, altsaa den
frugtbare, stæ rkt gødede Ager, Have og Skovjord, der i sit Muld
lag afgiver det rigeste Sæde for Bakterierne, at her lever og tr i
ves alle Slags Bakterier, baade de sygdomsfremkaldende, de
indifferente og saa de kvælstofbindende Former og Gæringsorga
nismer af forskellig Art, som er betingende for Jordens F rug t
barhed; naar man kender blot lidt til, hvad Bakteriernes Værk
betyder for Mælk og Ost, hvad man in tet kendte til for nogle
Decennier siden, ja, saa er det in te t mindre end en Revolution,
der er foregaaet. Hvad vidste man ved Højskolens Oprettelse om
Plantesygdomme. Plantefysiologien, der nu er en højt udviklet
Videnskab, er kun 50 Aar gammel. Den moderne Arvelighedslære,
der allerede har saa glimrende R esultater at opvise for Planters
og Dyrs Vedkommende, har ikke væ ret dyrket i 20 Aar! Ja, der
er F art i Tingene, og Højskolen maa ikke sakke agter ud; derfor
foregaar der nu i disse Aar en betydelig Udvidelse af Højskolen,
af dens Laboratorier og af dens Lærerstab.
Højskolen uddanner Dyrlæger, Landbrugere, Havebrugere, Forst-