70 / 288
mange Bygninger og store smukke Have, som vi senere skal om
tale, og da om trent sam tidig Kastanievej og Lindevej var anlagt
Øst for Biilowsvej, dannedes herved det V illakvarter, som endnu
tildels er uforandret.
Schønbergskvarteret, der paa samme Tid anlagdes ved GI. Konge
vej paa S tykket mellem Værnedamsvej og Vodrofsvej, havde en
ganske anden K arakter. Det bestod af 3 lange fuldstændig køben
havnske Gader med høje Huse, Schønbergsgade, Ørstedsgade og
Schouwsgade. Navnet Ørstedsgade, der blev b erygtet paa Grund
af de mange løsagtige Kvinder, der boede i Gaden, blev en halv
Snes Aar efter forandret til Danmarksgade, og Schouwsgade har
senere faaet Navn af Vodrofs Tværgade. En endnu uheldigere
Tilvækst fik Frederiksberg Sogn i disse Aar ved den Udparcelle
ring af Jorderne paa den nordlige Side af Godthaabsvej fra Fal-
konéraliéen og udefter (se B illedet Side 8), der begyndte i 1854,
nej, Hovedsagen er Undervisningen i Botanik, Havebrug og P la n te
kultur, og Havens Indretning bæ rer tydeligt Præg deraf, men det
gamle Bud er fu lg t: „at gavne og fornøje, hav stedse det for
Øje“.
Herude har Højskolen ligget siden dens Oprettelse for godt GO
Aar siden. Selve V eterinærskolen er im idlertid langt ældre, idet
Lægen P e t e r C h r is ti a n A b ild g a a r d (se B illedet Side 43), for
hvem der af Den danske Dyrlægeforening er rejst et Mindesmærke
inde paa Højskolens Grund, — for egne Penge, men dog med lidt aar-
lig S tatsstøtte, oprettede en Veterinærskole i A aret 1773 i St. Anna-
gade paa Christianshavn, lige overfor Vor Frelsers Kirke. Dette var
en af de ældste V eterinæ rskoler i Verden, idet den ældste — i
Lyon -— kun var 11 Aar ældre. I Lyon lagde man im idlertid den
gang næsten helt og holdent Vægt paa en videnskabelig Uddan
nelse af Kursmede til Hærens Heste, hvad der var meget vigtigt
Parti af V esterbro (nuvæ rende V esterb rogad e) set fra A lléerne, som udgik fra R avelinen.
D en originale A k varel, som findes i den W indin gsk e Sam ling paa det k gl. B ib liotek , er i A aret 1835 m alet af F . Lund. T il højre ses A cciseboden og Indkør
selen til den bagved liggen d e Trom m esal. E n P endant til d ette B illed v il findes i A argangen 1919 Side 229, hvor P artiet frem stilles i 1896, senere har der jo
fundet flere N yb ygnin ger Sted.
idet der her blev opført en Del Bygninger af slet M ateriale, og
derved dannet en lille Fattigkoloni i denne D e l a f S o g n e t.
Om „D e n k g l. V e t e r i n æ r - og L a n d b o h ø j s k o l e “ skrev
Skolens D irektør, Professor H. O. G. E li in g e r i „Illustreret Ti
dende“ 18/s 1919 følgende:
„En ualm indelig smuk Beliggenhed har denne Institution i Cen
trum af Frederiksberg; Bygningerne er grupperede smukt i For
hold til hinanden, der er god Luft imellem dem — nej, „god“
kan man forresten ikke altid sige, den er i de Timer, da der ar
bejdes i Sektionshuset; til Bygningskomplekset slu tter sig en
Have og Nord for denne en Undervisningspark. Haven er til alle
Tider sk ø n ; ved Foraarstid, naar Eranthis, V intergæk og de
mangefarvede Krokus myldrer frem, naar Frugttræ erne blomstrer
og de forskelligartede Buske og Træer løves; ved Sommertid,
naar Roserne og a lt det andet straaler i deres Pragt, en P ragt
der dog maaske overgaas, naar E fteraarets Blomsterflor rykker
frem og holder ud, indtil N attekulden gør det af med H erlig
heden.
Haven er der im idlertid ikke alene til Forskønnelse af Høj
skolens Omgivelser, som Luftbæ lte og til Glæde for P u b lik um ;
under Datidens hyppige Krige, medens Kvæget spillede en under
ordnet Rolle. Herhjemme var det im idlertid Bekæmpelse af de
pestagtige Sygdomme, der hærgede Husdyrene og forarmede Land
mændene, som gav Stødet til, a t der hos os skabtes en Dyrlæge
kunst. A b ild g a a r d studerede i Lyon i
21h
Aar, men fik dog
ikke noget stort U dbytte deraf. Veterinærskolen blev anlagt paa
et praktisk G rundlag; A b ild g a a r d var selv dygtig i Kemi, Fy
sik og Zoologi, var en anset Læge og indtog i det hele en høj
videnskabelig og social Position som frem ragende N aturforsker;
han lagde Vægt paa at give sine Elever et solidt videnskabeligt
G rundlag og havde dette for Øje ved Uddannelsen af sine Med
arbejdere. I 1777 blev Veterinærskolen gjort til S tatsinstitution.
En Snes Aar efter Veterinærskolens Oprettelse kom den, der tid li
gere kun havde væ ret besøgt dels af Smede — th i som Barbererne
i gamle Dage øvede Menneskelægekunsten, saa øvede Smeden Dyr
lægekunsten — og dels af Officerer, Underoffiicerer og Fanesmede
fra Hæren, — ogsaa til at faa Betydning for Landmænds Uddannelse,
id et der hvert Aar fra hvert S tift skulde sendes en Bondesøn Ind
som Elev paa Skolen, og en saadan Elev blev da til Gengæld fritag et
for at tjene i Hæren; det erkendtes da ogsaa, a t „Lærlingene, naar de
68