81 / 288
ia lt 13 B atterier, deraf de 6 mellem Frederiksberg og København,
nemlig e t ved gamle Pesthus ved Kallebodstrand, et i en Have
ved Vesterbro, et foran Skydebanen, et i Svanholms Have ved
Gamle Kongevej, et i Vodrofgaards Have og et foran Rolighed
ved Ladegaardsvej. Bag de 13 B atterier fandtes 4 store A rtilleri
parker, af hvilke en var opkørt paa Frederiksberg Runddel.
Englænderne holdt god Krigstugt, og der fandt derfor paa F re
deriksberg hverken Plyndring eller anden Voldsomhed Sted og
føltes i det Hele ikke andre Lidelser ved Okkupationen end dem,
som en Krig altid fører med sig. Derimod forefaldt der kort før
Bombardementet et Optrin af en ganske ejendommelig Art. Den
29. August var der nemlig indgaaet en kort Vaabenstilstand,
under hvilken Englænderne flyttede de Sindssyge og andre Lem
mer fra Hospitalet paa Ladegaarden. De blev i et Antal af om
tre n t 500 ført ud i Landet ad Frederiksborg til, men paa Vejen
var de Sindssyge en Dags Tid indespærrede i Frederiksberg Kirke,
og her forefaldt selvfølgelig mange uhyggelige Scener. En Pastor
Kruse, der tidligere selv havde været Præst ved Hospitalet, men
nu i lang Tid havde væ ret indlagt der som sindssyg, raabte straks
ved sin Ankomst til Frederiksberg K irke: „Jeg er Bisp og Hoved
for det Hele.“ Derpaa begyndte han at prædike og holdt ved
dermed hele Natten. Lige overfor ham havde en afsindig forhen
værende K aptajn stillet sig. Han faldt bestandig Prædikanten
ind i Talen baade med Indvendinger og Spørgsmaal. Talens
Æmne var Krigen med Englænderne. „Haver Taalmodighed. mine
Tilhørere,“ sagde Kruse, „Taalmodighed overvinder alt. Jeg haver
væ ret Præ st og præket for Hans Majestæt og haaber endnu at
blive Præ st igen.“ „Hvad hjæ lper det mig,“ raabte Kaptajnen,
at jeg er Kaptajn for den hele Flaade, naar Engelskmanden, den
Hund, stjæ ler den,“ og saaledes taltes og prædikedes her pro og
contra den hele Nat.
Den 2. September om Aftenen begyndte Bombardementet, der
fortsattes i 3 Døgn, især om Natten. Af samtlige 13 B atterier
var B atteriet ved Rolighed det, der voldte den største Ødelæg
gelse, men ogsaa flere af de andre Batterier, saaledes B atteriet
ved gamle Pesthus, anrettede megen Skade.
E fter at Kapitulationen var indgaaet og Københavns Porte atter
aabnede for Færdslen, strømmede Folk ud i Omegnen for at se
de engelske Tropper, blandt hvilke især Bjergskotterne i deres
fantastiske Uniformer tiltrak sig Opmau-ksomheden, og for tillige
at betragte Englændernes B atterier og den Ødelæggelse, der var
sket. Vest for København var fra Vesterport til Skydebanen alle
Huse ødelagte og ligeledes adskillige Huse paa højre Side af
Vesterbro mellem Skydebanen og Frederiksberg Allé, men længere
ude paa Frederiksberg var intet ødelagt. Tb. Overskou giver i
sine Erindringer fra hans Ungdom efterfølgende Skildring af de
Indtryk, han — der forøvrigt i 1807 kun var en 9aarig Dreng —
havde faaet paa en Tur udenfor Vesterport kort efter K apitula
tionen :
„Den første Søndag efter a t Fæstningens Porte var bievne aab
nede, gik mine Forældre ud med os for a t se de engelske Trop
per. En umaadelig Menneskemængde trak ligesom vi igjennem
Frederiksberg Allee, efter at være gaaet udenom den af Sand
sække opkastede Skandse foran Jernporten. Aled Undtagelse af
to Tracteursteder — nuværende Allenberg og Sommerlyst, hvilket
sidste ud mod Alleen blot havde et langt Plankevæ rk med en
Række Luger til at sænke, for at give Udsigt fra de usle Lyst
huse, der vare indenfor, hvorfor Stedet almindelig betitledes
„Blokskibet“ — laa dengang kun fire fem Lyststeder i Alleen
(alle paa højre Side fra Broen), og dem havde Ejerne hovedkulds
forladt ved Fjendens Komme. Husene brugtes nu til Offieerqvar-
terer, og de store Haver stode aabne uden Tilsyn. Folkesværmen
m aatte naturligvis benytte den gode Leilighed til i Ro og Alag
at see sig om i disse de Riges ellers tillukkede Elysier, og alle
rede i enhver af disse Haver var der for os, som sjeldent kom
ud, noget mæ rkeligt Nyt at betragte. Forskelligt uniformerede
Englændere og kjøbenhavnske Spidsborgere med Koner og Børn
slentrende mellem hverandre om i Gangene, sade paa Bænkene,
laa i Klynger paa Græsplainerne eller vare i færd med i al Ro
lighed at plukke Frugt, som der i 1807 var rig Overflødighed af.
Allerede her viste sig, af den Sikkerhed hvormed Englændere og
Kjøbenhavnere bevægede sig Side om Side i stor Gemytlighed,
at begge P artier fandt hinanden, af Fjender at være, meget frem
kommelige og omgængelige. Ikke førend ude ved Slottet begyndte
dog rigtigt det store m ilitaire Skuespil med mange livligt afvex-
lende Scener. En Alængde Irlændere, smukke velvoxne Folk,
havde næsten ganske bedækket den vældige Aløgdynge udenfor
Slottets Staldbygning med hvide Benklæder, for a t de skulde
Gamle K ongevej ved Forhaabningsholm s Allé, Gartner Friseriettes Ejendom set fra Hj. af GI. K ongevej og Væ rnedam svej. Aar 1844.
9