87 / 288
I A aret 1903 l)lev Grundene solgt til Bebyggelse.
Den store Bebyggelse og deraf følgende Forøgelse af Folke
mængden, der havde fundet Sted i Frederiksberg Sogn siden 1850,
m aatte selvfølgelig medføre, at den hidtilværende kommunale
Forfatning med et med Hvidovre Sogn fælles Sogneforstanderskab
var lidet passende, og efter et i Rigsdagen af forskellige Follte-
tingsmænd, deriblandt O tto M ü lle r, der ligesom H a ll, E m il
R o s e n ø r n , C a s s e og flere andre bekendte Politikere havde
været Medlemmer af Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab,
indbragt Forslag udkom 29. December 1857 en Lov om Frederiks
berg Sogns økonomiske Bestyrelse, ved hvilken Frederiksberg blev
skilt fra Hvidovre Sogn og delt i et Bydistrikt og et Landdistrikt
og i det Hele fik den kommunale Forfatning, der endnu bestaar,
og om trent sam tidig blev den københavnske Bygningslov med
nogle
Forandringer
i Smallegade. I 18(58 anlagdes St. Knudsvej, Niels Ebbesensvej
og B^rnstorffsvej og i 1870 til 1872, paa, det nedlagte Alhambras
Grund, Alhambravej og Hauchsvej. I 1873 lykkedes det ved Køb
af Ejendommen Vilhelininelyst Jorder (ved Gamle Kongevej),
at faa den tidligere anlagte H. C. Ørsteds vej gennemført til GI.
Kongevej og derved at danne en bred lige Forbindelsesvej mellem
GI. Kongevej og Nørrebro-Kvarteret.
V ilh e lm in e ly s t var en Landejendom paa om trent 13 Tdr. Land,
hvor der baade blev drevet Landbrug og Havebrug. I 1847 var
Besætningen 3 Køer og 2 Heste. Den stødte op til den nordlige
Side af Gamle Kongevej og strakte sig om trent til Amalievej.
Mod Vest begrænsedes den af nuværende Biilowsvej, mod Øst
hørte den søndre Ende af Ørstedsvej til dens Jorder. Oprindelig
hørte den til „Forhaabningsholms“ Jorder, men var en Del af en
allerede i det 18. Aar-
udvidet til at gælde
for en Del af Frede
riksberg Sogn. Med
Hensyn til Belysnin
gen af Veje og Gader,
der hidtil var besør
get ved enkelte af
Beboerne frivillig an
bragte Lygter og der
for var yderst man
gelfuld, skete kort
efter et stort Frem
skridt, idet det dan
ske Gaskompagni
ifølge en med F rede
riksberg Kommune
indgaaet K ontrakt
anlagde et Gasværk
paa Ørstedsvej, og i
September 1860 blev
Gassen første Gang
tæ ndt paa de mest
befærdede Veje i F re
deriksberg Bydistrikt.
Den store Penge
krise, der i Slutnin
gen af 1857 overgik
Danmark, standsede i
flere Aar Byggeriet
paa Frederiksberg, og
der blev indtil Midten
af Treserne ingen nye
Veje anlagt. Derimod
skete der i de mellem
liggende Aar i flere
andre Henseender be
tydelige Forandringer
i de Frederiksbergske
Forhold. I 1863 op
førte Kommunen, der
hidtil ikke havde haft
andre Skolelokaler end det i den gamle Degnebolig i Pilealleen, en n>
Skole i Falkoneralleen, den første af de store smukke Skolebyg
ninger, som Frederiksberg nu har, og samme
å.aropførtes paa
Lampevejen Kommunens Hospital og Fattighus, i 1867 fik lie d e -
riksberg et Apotek, der blev anlagt paa GI. Kongevej, og i 1864,
da Jernbanen til Roskilde, der tidligere gik forbi \a lb y , var bleven
omlagt, anlagdes Frederiksberg Jernbanestation i Nærheden af Fal
koneralleen og Lampevejen. Endelig hører til de her omhandlende
Aar to andre Forandringer af væsentlig Betydning, idet den første
Københavnske Sporvej blev aabnet i Oktober 1863 mellem St.
Annæplads og Frederiksberg Runddel, og Frederiksberg Bydistrikt
fik i alt væ sentligt samme Næringsfrihed som Købstæderne.
Fra Midten af Treserne begyndte paany Anlæget af Veje saa-
velsorn en stærk Bebyggelse af de ældre Veje, som senere aa.r-
lig er bleven fortsat. I 1866 anlagdes saaledes Platanvej, og i
dette og det følgende Aar paabegyndtes det Classenske Fidei-
commis’ Opførelse af det store Kompleks af Arbejderboliger, som
nu findes ved den sydlige Side af Godthaabsvejen (se Billedet S.
8), og kort efter blev den store Fajancefabrik Alumima etableret
R ot. „Før og N i
ved E lfelt.
Hjørnet af GI. Kongevej o g Værnedam svej. 1921.
Samme Parti som paa B illederne paa foregaaende Side.
hundrede
bortsolgt
Lod. I 1818 tilskøde
des der Grev G o tt
f r ie d S c h m e tta u
(1752—1823) to P ar
celler af denne Jord
lod. Han opkaldte sin
Ejendom efter sin Hu
stru V ilh e lm in e f.
S te m a n n (1780-1865)
og er vel den, der har
opført det herskabe
lige Stuehus, hvorfra
en Allé førte ud til
Gamle Kongevej. I
1826 solgte hans Enke
Ejendommen for 5,500
Rdlr. til Grosserer Mo
ses Trier. Da denne
kom i økonomiske
Vanskeligheder solg
te han den 1847 (Skø
de af 22. Juni) for
10,000 Rdlr. til sine
to Svigersønner, Over
læge paa Frederiks
Hospital S. M. Trier
og Bankieren S. L.
Trier, som købte den,
for at Svigerfaderen
kunde have et b li
vende Opholdssted, og
en Søn af ham, der
var Gartner, en Ar
bejdsplads for sin
Virksomhed. Da F a
deren var død som en
Mand paa 88 Aar,
blev Gartneren, der nu
var en ældre Mand,
gift med en Kusine,
der i en Aarrække havde ført Hus for ham og Faderen, og ved
blev at bo i det gamle Hjem.
Med stor Fordel udstykkedes efterhaanden V ilhelininelyst til
V illagrunde; i 1858 afhændedes Arealet hvorover Lindevej blev
anlagt. Først 1873 solgtes som om talt den østlige Del, hvorved det
lykkedes at faa H. C. Ørstedsvej gennemført. Om trent ved den
Tid er vist de gamle Bygninger forsvundet. Den gamle Gartner
S a lo m o n T r i e r beholdt Villaen Kastanievej Nr. 11, der bar
Navnet Vilhelminelyst, til den blev solgt efter hans Død 1905.
Omtrent samtidig med H. C. Ørstedsvejs Gennemførelse aabnedes
to nye Sporvejslinier, Frederiksberg Sporvej fra Smallegade ad GI.
Kongevej og Forsta'dernes Sporvej, der paa Strækningen fra Halm
torvet til Nørrebro gik ad Vodrofsvej, Niels Ebbesensvej og H. C.
Ørstedsvej. I Slutningen af 1869 var et Savn, der i høj Grad
havde trykket Beboerne paa Frederiksberg, bleven afhjulpet, idet
Fabrikant P. Andersen, der i en Aarrække havde haft et stort
Jernstøberi paa sin Ejendom mellem Vodrofsvej og Danmarksgade,
paa samme Grund havde anlagt et Vandværk, der Aar for Aar
blev mere udvidet og efterhaanden forsynede en stor Del af Fre