93 / 288
L . B o th .
N ørreport og Broen over Stadsgraven set udefra, i det 17. Aarh.
O riginalen tilh . D et kgl. B ibliotek.
Dette Arbejde er det, der tillægges Kristoffer Valltendorf, om
hvem det siges, at han i 1581 „har ladet begynde ved Nørreport
med at sæ tte Volden om til Østerport med Kamp og ladet fæ r
diggøre og arbejde paa Volden.
Desligeste har han ladet gøre
den Skanse og Hvælvingen og
Mur i Nørreport og har selv
givet dertil af sin Penning og
har haft sine egne Arbejds
karle hver Dag paa Volden i
Arbejde med Borgerne, a t det
skulde gaa for sig“.
Saa sto rartet som det lyder
i denne Beretning har A rbej
det dog nok ikke været; det
er næppe noget nyt, der er
kommet til, men der er blot
bødet paa det gamle.
Hovedarbejdet har væ ret ved
Nørreport, men med Hensyn til
Portene havde allerede Chri
stian III begyndt at gøre store
Forandringer til deres Sikring.
.1.539—40 har der nemlig været
gjort meget Arbejde ved sam
me Port, og Kongen lod paa
egen Bekostning bygge en
„Dvenger“, et rundt Taarn i
Muren tæ t derved. Udenfor
Porten anlagdes en Bastion el
ler Runddel, og i» dennes yder
ste Del byggedes et Porttaarn.
1581 er dernæst den inderste
Porthvælving opbygget, den var
en meget mærkelig Bygning
med mange Spir og Gavle. — Som om talt tidligere, omgikkes
Christian IV med Planer om at inddrage Søerne i Københavns
Befæstning, saaledes at Voldene flyttedes herud og Søerne afløste
de gamle Grave, hvilket vilde
have givet Byen Lejlighed til
Udvidelse.
Da man im idlertid frygtede
for, at den nye Befæstnings
Omfang vilde gøre den vanske
lig at forsvare, opgav man det
og besluttede a t forbedre Fæst
ningsværkerne ved tildels at
beholde de gamle. 1642 bevil
gede Rigsraadet et nyt Skatte-
paalæg for hele Landet, ogsaa
paa Adelens Gods, af sæ rligt
Hensyn til Kongen, „ikke som
nogen Pligt, men som et Tegn
paa deres Affektion imod Hans
M ajestæ t“, der „synderlig hav
de ladet sig befalde“, at Kjø-
benhavn var det rette Sted,
hvor en „god, real Fæ stning“
skulde opbygges til Landets
Forsvar. Hovedvolden skulde
beståa i en Vold og Grav fra
Nørreport udenom Rosenborg
og til Kastellet, saadan som
Volden laa til vore Dage. P la
nen hertil var allerede lagt 1629,
da Kongen i December lod grave
et Dige og en Grøft fra Nørre
port til St. Annæ Bro; det var
dette Dige og denne Grøft, der
nu skulde udføres videre.
Parti indenfor N ørreport 1840, set igennem Porten. I Baggrunden Kultorvet.