97 / 288
Der blev ogsaa arbejdet med K raft og det uden Tøven endnu
samme Aar, og da Krigen med Sverige truede Staden ,1645, blev
Borgerne tilholdte at fuldføre A rbejdet ved Nørreport. 1646 blev
Axel Urup udnævnt til at liave Overtilsyn med Fæstningsværkerne,
og ny Skattepaalæg bragte Pengene tilveje. Axel Urup e fte r
fulgtes 1656 af Henning Quitzov.
Medens disse Arbejder, der endnu var meget ufuldkomne 1658,
stod paa, sløjfede man de gamle Volde og Grave fra Nørre- til
Østerport og ned mod Holmens Kirke. Dette foregik i Aarene
1643—45. Nørreport flyttedes fra Enden af Nørregade til Enden
af Frederiksborggade, der blev anlagt som en Fortsæ ttelse af
Mikkel Vibes Gade (nuværende Kultorv). Den er vistnok færdig
1656, da der betaltes for a t overstryge den med rødt og hvidt;
Man
byggede altsaa 1671 den ny Nørreport, der stod til 1856,
og som ogsaa paa sin ydre Portal bar A arstallet 1671, om den
end ikke blev fuldendt dette Aar. Den var den anseligste af
alle Stadens Porte. Den gamle Nørreport, der stod ved Enden af
Nørregade, blev anvendt til K rudttaarn. 1684 befalede Kongen,
at T rævæ rket ved Nørreport, nemlig Portene, Rækvæ rket og
Vindebroen i Lighed med V esterport skulde males rødt.
Københavns ældste Nørrebro har vistnok nærmest lignet en
Landsby. Aar 1620 var der allerede uden for Nørreport en hel
Forstad med en Mængde Stræder mellem Stadsgravene og Søerne.
Ligesom nu dannede Søerne et n atu rlig t Terrænafsnit om Staden,
Kong Frederik d. 7de m ed sin Stab rider over Broen ved N ørreport efter Indvielsen af „Johannes-K irken“ paa N ørrebro i August 1861.
X Baggrunden ses K om m unehospitalet.
naar der allerede 1650 omtales Grunde ved den ny Nørreport,
siges dermed ikke, a t den er færdig. 1656 blev ogsaa den gamle
Bro over Graven ved Nørreport (for Enden af Nørregade) nedbrudt.
Denne ny Nørreport fik dog ingen lang Levetid. 9. November
1670 befalede Kongen sin Bygmester Hans Steenvinkel a t forfatte
en sirlig Model til den ny Nørreport, a t den kunde blive sat i
Værk til Foraaret, og der blev givet Anvisning paa Sten fra
Burrhus Laboratorium i Kongens Have. I Bordings Mercurius
skrives fra Marts 1671:
„Som nu saa lystelig den milde Vaar sig skynder,
Soldaten her igen for København begynder
ved gavnlig Skanseværk at lade se sin Flid
og ej med Lediggang hendrive maa sin Tid.
Man stræber, om man skønt i Jorden dybt skal grave,
det salte Vand omkring den ganske Stad at have,
hvorfor man og den Port, som ud til Norden gaar,
har nederbrudt i Grund og om at gøre faar.“
men disse havde næppe en saa stor Udstrækning som nu og maa
for en Del tænkes som sivbevokset Mosedrag. Peblingesøen var
endnu ikke skilt fra Sortedamssøen, men dannede et eneste sam
menhængende Vand; Vejen ud ad Nørreport gik sandsynligvis
mellem Peblingesøen og St. Jørgens Sø (Peblingedammen), livor-
paa den i ringe Afstand fra den nuværende Ladegaard svingede
mod Nordøst, saaledes at M iddelalderens Nørrebrogade maa søges
ved Ladegaardsaaen.
Hvor Gyldenløvesgade nu ligger, løb Vandet fra Peblingesøen
ud i Stadsgravene, og over dette Vandløb var en hvælvet Bro
tæ t udenfor Graven. Norden for Broen, lodret paa Peblingesøen,
løb 4 Stræder mellem Havepladser, men uden at det ses, om her
var fast Beboelse. Det femte Stræde, der i Jordebogen kaldes
det ny, og som gik „ret i vester“ fra Nørreport til Peblingesøen,
ses derimod at have Beboelser, idet her ikke alene omtales Byg
ninger, men ogsaa „Boder“. Dernæst nævnes Adelvejen fra Byens
Plads og Fortov, og som paa sin nordre Side havde K irkegaarden.
Bebyggelsen var allerede saa stærk i 1618, og Indbyggernes
95