91 / 288
det kommunale Vandværk. —
I de paafølgende Aar fo rtsat
tes Byggeriet i Bydistriktet
paa følgende Steder: Ved Vo-
drofsvej, hvor allerede tidligere
foruden en stor Del andre Byg
ninger M arstrands store Bryg
geri var bleven opført, blev flere
smaa Sideveje anlagte og be
byggede. Paa de til Frederiks
berg Alle stødende Veje Fry
dendalsvej og Amicivej blev
opført mange nye Bygninger,
og paa Haveselskabets tidligere
Grund ved samme Alle blev
anlagt flere Gader. P aa H jør
net af Lampevej og Falkoner
alle opførte Kommunen i 1886
en Adm inistrationsbygning, og
længere, ude i Falkoneralleen,
der nu ogsaa fik sin Sporvejs
linie, blev der paa Ejendommen
Sindshviles tidligere Jorder
rejst e t h elt K varter af høje
københavnske Huse med Smaa-
lejligheder.
R esultatet af Bebyggelsen i
hele Frederiksberg Kommune
blev, a t medens Bygningernes
Antal i 1850 var ca.
200
og end
nu i 1868 kun ca. 550, var An
ta lle t i Slutningen af 1887 ca.
1,825 Bygninger, og Beboernes
Antal, der i 1850 var ca. 2,900
og i 1860erne ca.
1 2
,
000
, anslo
ges i Begyndelsen af 1888 til
at udgøre ca. 43,000. Samtidig
med Bebyggelsen af Frederiks
berg Kommune blev de tilstø
dende københavnske Kvarterer,
Vesterbro og Nørrebro, endnu
stæ rkere bebyggede — i Vester
brokvarteret steg Folkemæng
den i Aarene 1880 til 1885 med 44 °/o, medens den paa Frederiksberg
kun steg med 31 %, og faktisk blev derfor Grænserne mellem Kø
benhavn og det Frederiksbergske Bydistrikt fuldstændig udslettede.
Med den anden af de gamle Veje mel
lem København og Frederiksberg, GI.
Kongevej, er der foregaaet en endnu
større Forandring end med Alleen. For
ca. 75 Aar siden Var GI. Kongevej en
alm indelig Landevej, nu er den en Stor
stadsgade med Rækker af høje Huse og
med den ene Butik ved Siden af den anden.
A realet i Frederiksberg Sogn eller F re
deriksberg Kommune, hvilke Benævnelser,
efter at Vesterbro ikke længere i kir
kelig Henseende hørte under Frederiks
berg, betegner det samme, var i 1888
1,568 Tdr. Land med
220
Td. Ager og Engs
Hartkorn. Endnu for ca. 35 Aar siden var
der flere københavnske Enclaver, der fra
gammel Tid hørte under Frederiksberg,
men i Tidernes Løb indlemmedes i Kø
benhavn, deriblandt den første Jernbane-
gaards Terræn ved Tivoli, der først blev
indlemmet i 1879. Frederiksberg grænser
mod Vest til Brøndshøj og Hvidovre
Sogne, idet mod Nordvest Grøndal og
Flintholm er de yderste Gaarde og mod
Sydvest Remisevejen danner Grænsen.
Mod Nord og Øst danner Ladegaardsaaen
og St. Jørgens Sø naturlige Grænser,
men mod Syd er Frederiksbergs Grænser
næsten ikke til at paavise. Et langt
„F ør og N u“. 7. A arg. N r. 5.
Stykke af GI. Kongevej, nem
lig fra Bagerstræde til Værne
damsvej, hører paa den ene
Side til Frederiksberg og paa
den anden Side til København.
Det samme er T ilfæ ldet med
Va>rnedamsvej og med det
Stykke af Frederiksberg Alle,
der ligger mellem Vesterbro
og den lille Runddel. D erefter
gaar Grænsen i en aldeles lige
Linie til Rahbelcs Alle, i hvil
ken de første Ejendomme paa
venstre Haand, deriblandt Bryg
geriet, hører til København,
medens de øvrige hører til
Frederiksberg. F ra Bakkehuset
gaar Grænsen forbi GI. Bakke-
gaard (Brygger Helge Jacobsens
Villa) og Carlsberg Bryggeri
erne langs Søndermarken til
Valby, som danner den sidste
Grænse mod Syd, men ogsaa
her er Grænsen vanskelig at
finde, idet der ved Begyndel
sen af Valby, mellem denne og
Søndermarken, er et lille Areal,
der fra gammel Tid har ført
Navnet „Klemmen“ og hørt
under Frederiksberg Sogn, og
paa hvilket der allerede i 1880*
erne fandtes flere store Byg
ninger.
v,S'5.£/IAH
Det indre Porttaarn ved den æ ldste N ørreport, som laa for Enden af N ørre
gade, ved det nuvæ rende N ørretorv; opført 1581.
Ruin af N ørreport for Enden af N ørregade. U dgravet
ved Voldens Sløjfning 1873.
89
Nørreport—Nørrebro.
Københavns første Nørreport
laa ved Enden af Nørregade,
ved det nuværende Nørretorv,
og var et Led i de Fæstnings
værker, som Byen havde faaet
i Frederik I’s Tid og beholdt
temmelig længe uforandrede, thi hvad der forbedredes derpaa før
Christian IV ’s Tid havde næppe stort at sige. I 1558 arbejdedes
der dog paa at gøre Gravene „100 Sko brede,
20
Sko dybe“ og
Vandstanden
6
—7 Alen i Stedet for 3 Alen.
1567 siges i et Kongebrev, at Volden og
anden Befæstning var meget forfalden, og
der bevilgedes derfor Magistraten en Af
gift af hver Skaippe Malt, der brygge
des, hvilken skulde anvendes til Befæst
ningen. Aaret efter gjorde nogle Lands
knægte Mytteri udenfor Byen og gik ind
i denne om N atten paa de Steder, hvor
den ikke var befæstet, „hvilket ikke alene
er spotteligt og forhaanligt, men er og
at befrygte, at det udi Frem tiden udi
lige Maade kan vederfares“. Der paalag
des derfor en Afgift af hver Gaard i Byen
til Fæstningens Udbedring, og de svenske
Fanger blev sendt hid for at tjene deres
Underholdning ved at hjælpe med.
D ette Arbejde havde dog ingen Art, thi
1572 hedder det igen, at Befæstningen
er forfalden, og a t der burde tænkes
paa at gøre noget i Tide, hvis der skulde
komme noget paa. Borgerne klagede i
Marts næste Aar over Udgifterne under
Dyrtiden, og Arbejdet blev opsat til bedre
Tider. Først 1581, nogle Aar efter K ri
gens Ophør, toges der fat paany. Der
lagdes en Skat paa alle Gaarde undtagen
Gejstlighedens, og selv af Adelens m aatte
der ydes et halvt Aars Husleje.