82 / 288
bleges, og rundt om Møddingen sad en stor Mængde kjøbenhavn-
ske Sæ lgekjællinger og solgte Eierne af B legetøjet Brændevin
under levende Sam taler, som de mange staaende eller liggende
Grupper under L atter og Støjen førte med Gebærder og N atu r
lyde. Paa Bakken mellem S lottet og Søndermarken stode to
Regimenter med fuld Oppakning opstillede til Parade, og ventede
paa deres Commandeurer, medens deres store, meget pyntede
Musikcorpser spillede det ene Stykke efter det andet. Inde i
selve Søndermarken vandt im idlertid det m ilitaire Liv først ret
en eventyrlig Charakteer. Denne lille Skov, der allerede havde
en egen Tillokkelse, ved at den ellers var lukk et for Alle und
tagen Hoffet, saa at der iblandt Folket, som m aatte nøjes med
at titte igjennem S tak ittet, kun var dunkle Sagn om dens E re
mitbolig, G rotte og andre Herligheder, stod nu aaben og var
bro, og den 21de samme Maaned sejlede de sidste Englændere
herfra.
Medens der som om talt foran i Løbet af Halvtredserne var anlagt
mange nye Veje og Gader, var der sam tidig ogsaa i Frederiksberg
Alle, paa Gamle Kongevej og de andre Veje opført en Del private
Bygninger, ligesom der i disse Aar paa Frederiksbergsk Grund for
uden Landbohøjskolen blev opført to andre store offentlige Byg
ninger, der ikke stod i nogen Forbindelse med Frederiksberg, men
kun skyldte Københavns Nærhed deres Beliggenhed, nemlig Aand-
svageanstalten, der blev bygget i Rahbeks Alle paa Gamle B akkehus’
Grund, og Sygehjemmet, der som tidligere om talt i 1857 blev opført
paa Rolighedsvej. 1 1854 lagdes der Grunden til Rubens F abrikker
(se Side 18), og i 1855 byggedes Schnekloths Skole paaVærnedam svej.
Skotternes Le ir. Overalt paa Plainerne og imellem de store
Stammer viste sig et broget og for os forbausende malerisk Røre.
Uden for og inde i Teltene, ved de utallige Geværpyramider og
omkring de mangfoldige Ildsteder, der var gravede i Jorden og
hvorved der uafladeligt holdtes Kjøkken, stod, gik og laa, i de
smukke røde Munderingstrøjer, med hjelmformede Casquer, tæ r-
nede Skørter, af forskjelligt farvede Baand flettede Gamacher og
nøgne Laar, de kraftige, krigerske Mænd livligt grupperede med
de mange Fruentimmer, der var fulgte med dem. Ja, end ikke
Børn savnedes der i denne pittoreske L eir; flere, endogsaa tem
melig smaa, løb halvnøgne omkring ved Ildstederne, eller vare
stim lede sammen om Musikcorpset, som spillede ved E rem ithytten.
Det var for mig, som om jeg pludselig var bleven h en try llet i et
fremmed romantisk Land; jeg kunde ikke blive kjed af at stirre
paa alt det forunderlige, der her, saa næ r ved vort hverdagslige
Hjem, aabenbarede sig for mig.“
Det var bestem t i Kapitulationen, a t Englænderne efter at
have sat sig i Besiddelse af Flaaden skulde 6 Uger efter
Kapitulationens Indgaaelse forlade Sjælland, og dette skete og
saa. Den 18. Oktober trak de bort fra Frederiksberg og Yester-
I 185(5—57 blev, som om talt i Før og Nu VI. Aarg. Side 48,
i den Mægler Gerson tilhørende store Have mellem Frederiksberg
Alle og GI. Kongevej anlagt et stort Forlystelsessted „A lhambra“,
og ved GI. Kongevej paa Grunden imellem den østlige Del af
Danmarksgade og det aabne Afløb fra Ladegaarden, som indtil
1880 løb ud under Vesterbrogade (der hvor nu Stenosgade ligger),
og som Folkevittigheden døbte „Rosenaaen“ eller „K oleraaaen“,
blev der omkring 1840 oprettet et Hørspinderi, som im idlertid
ikke betalte sig. Det blev nedlagt i .1847 og overtoges i 1850 af
en af Aktionærerne, Veksellerer I s a a c W u lf f H e y m a n sammen
med dennes Fader, W u lf f P h ilip H e y m a n , som i 1853 her an
lagde et Bayerskøl-Bryggeri, idet der dog til en Begyndelse kun
byggedes en enkelt Kælder, der tjen te baade som Gær- og Lager
kælder. Brygningen foregik i en af Hørspinderiets Bygninger,
og h erfra blev U rten i Spande b aaret over i Gærkælderen.
Produktionen tog im idlertid saaledes til, at Heyman allerede i
1854 byggede et stort Bryghus, Malteri, Maskinhus, Gærkælder og
to Lagerkæ ldere. Nogle Aar efter byggedes ud mod GI. Konge
vej en Ølpavillon, hvor der var Sangerinder, og hvor der ligesom
i den tilhørende Have blev serveret 01 og bayerske Pølser, Ser-
E jendomm en „Forhaab n in gsholm “, F orhaabningsholm s Allé Nr. 24. Aar 1914.
80