DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

I ND L EDN I NG

IDEN er inde for Københavns Borgere og Bystyre til at besinde sig paa,

hvad vi ejer i det gamle København af bybygningsmæssige og arkitektoniske

Værdier. Aar for Aar gøres Indgreb i det, der er Københavns intimeste Væsen

som Stad. Og nye og mægtige Indgreb staar paa Dagsordenen. Det er faktisk i

yderste Øjeblik, det Spørgsmaal rejses:

Hvor langt kan ?nan gaa i Omdannelse a f

det ga?7ile historiske København, inden det hører op med at være den Arkitekturby, det

endnu i Mands Minde har været?

En By er ikke en Arkitekturby

alene

i Kraft af sine enkelte værdifulde Byg

ninger — disse være ældre eller moderne — men i lige saa høj Grad i Kraft af

sin hele bybygningsmæssige Karakter, sine Gaders Forløb, sine Pladsers Placering

og Form — kort sagt alle sine rumlige Egenskaber.

Det gamle København bliver ikke ved at være, hvad det hidtil har været —

hverken naar dens Barok- og Empirebebyggelse tilintetgøres Hus for Hus, Byg

ning for Bygning, eller naar Pladser og Gader skifter Karakter, fordi deres rum

lige Karakter ændres.

Det gamle København er en af de europæiske Byer, der — som By betrag

tet — kun har sin Arkitektur at falde tilbage paa! Den ligger lavt paa et meget

jævnt Terrain, hvis Hældning mod Kysten kun gør sig meget svagt gældende.

Terrainmæssig byder København faktisk ingen Skønhedsmuligheder. Saa er den

ganske vist en Søstad, nærmest af Flodbytypen, fordi Sundet mellem Sjælland og

Amager er saa smalt. Men kun i ringe Grad er det gamle København som Ar

kitekturby præget af Havet. Man kan snarere sige, at der i Tidens Løb er gjort

alt for at faa Københavnerne til at glemme, at de lever og færdes i en Søstad.

Gadenættet i Byens gamle Kvarterer er saa godt som uden Relation til Havne

løbet. Kun naar man færdes paa Broerne — Knippels- og Langebro — skønner

man, at København er en Søstad$ ellers mindes vi kun derom af Kanalerne, Havnen

sender ind i de gamle Bydele.

Det gamle København — og det vil sige København »indenfor Voldene« —

falder naturligt i flere ret skarpt adskilte Omraader: De ældste Dele — den

saakaldte Bispestad —, Slotsholmen med Omgivelser, Kongens Nytorv med N y

havn, det saakaldte »Ny-København« (Kvarteret mellem Gothersgade og Kon

gens Nytorv til og med Kastellet) og endelig Christianshavn. Ved at fastholde

denne Inddeling faar man ret Øje paa det mangfoldige i det gamle Københavns

bybygningsmæssige Karakter. Llelt udenfor Begrebet: det gamle København,

falder Gammelholmkvarteret, en Bebyggelse fra Slutningen af forrige Aarhun-

drede paa det tidligere af Marinen ejede og udnyttede Gammelholm.