BISPESTADEN
D
EN lever endnu — vel at mærke i sit Gadenæt, og det vil tilvisse
sige overmaade virkningsfuldt — trods Aarhundreders Angreb paa det og
Indgreb i det!
Bispestaden er den Del af det gamle København, der i det store og hele
falder sammen med det Omraade, Absalon lod indramme af Volde og hvor,
dels i hans Tid, dels efterhaanden, Byens middelalderlige Gadenæt dannede
sig efter ydre og indre Love, efter Krav til Trafik og efter Kravene til
Byens almindelige Funktioner — offentlige og af mere privat Natur. Denne
gamle og agtværdige Bispestad — den egentlige Bykærne i det nuværende
København, idet der her ses bort fra den allerældste Bydannelse Vest for
Ny- og Gammeltorv — omfatter saa nogenlunde alt, hvad der ligger inden
for Løngangsstræde, Vestervold, Nørrevold og den oprindelige Østervold,
der i en krum Linie, tangerende den nuværende Gothersgade, gik ned mod
Vingaardsstræde. Mod Syd strakte den gamle Bykærne sig ned mod Sundene
mellem de daværende Holme, hvoraf een bar Absalons Borg og med hvilken
de andre efterhaanden er voksede sammen. Her vil af Hensigtsmæssigheds-
grunde blive regnet med Gothersgade og Kongens Nytorv som Grænser
A fb . 2. Bispestaden. Luftfotografi. Flyverkorpset. Eneret.