15
A fb. 9. Typetegning. Eensidig Kanalgade.
Ch. Christensen del.
for de arkitektoniske Virkninger af
Gader — i København som over
hovedet for alle Gader i Verden. Det
er
den Maade
,
hvorpaa Grundene er ud
stykkede
, og her er det karakteristisk,
at Grundene i den ældste Bydel fra
gammel Tid er meget smalle og —
normalt — kun tillader Huse paa 4—8
Fag. Dette Princip for Opdeling af
Grunde kan gaa tilbage helt til Mid
delalderens Dage, da man lod de smalle
Grunde løbe igennem fra Hovedgade
til vedkommende Baggade — som end
nu flere Steder i det ældste København.
Men Følgen af dette Udstykningsprin-
cip er, at det hører til Sjældenhederne
at træffe Ejendomme fra ældre Tid paa
10 Fag, endsige mere. Deraf følger
atter den
hastige Rytme
i disse gamle
Gaders Bebyggelse — i Modsætning
til den
roligere Rytme
i Gader med
mere palæagtig Bebyggelse.
Ogsaa
Forholdet mellem en Gades
Bredde og Hushøjden
betyder overor
dentlig meget — og her er vi jo for
det ældste KøbenhavnsVedkommende
vænnede til
Husepaa normalt j a 4 Eta
ger foruden Kælder,
svarende til noget
forskellige Gadebredder, men faktisk
allevegne med ganske gode Proporti
oner for selve Gaderummet. Endelig er
der Husenes Afslutning foroven. Kate
goriske Byggeregler fra
1795,
hvorom
nedenfor vil blive talt, fastslog ikke
blot højeste Murhøjde, men kom derved, da man oftest udnyttede dette Maksi
mum, samtidig til at medføre en nogenlunde gennemført,
ensartet Gesimshøjde
fra
Hus til Hus. Hvad dette betyder for Gadevirkninger, siger sig selv. Og endnu eet:
Tagene paa Klassicismens Huse er i Almindelighed lave,
og er der Tagkviste, gør
de sig som oftest kun lidet gældende. Barokkens karakteristiske Kvisthus-
type, der gør Tagpartiet livligt og iøjnefaldende, finder vi kun spredt hist og
her i det ældste København, som Levninger fra Aartierne efter Branden 1728,
eller traditionelt benyttet helt op i Empiretiden.
A fb . 10 . Typetegning. Dobbeltsidig Kanalgade.
Ch. Christensen del.