DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

ved Pladsdannelser af indbyrdes højst forskellig Art. Dette Strøg af Byen

viser med al ønskelig Tydelighed, hvor afgørende alene det rent byplan

mæssige —- Gader og Pladser — er og i dette Tilfælde saa meget mere inter

essant, som det her drejer sig om aarhundredgamle Foreteelser (Afb. 13).

Der er først de ældgamle, helt fornøjelige Sving i Gadeføringer og der

næst — som alt antydet — Rækken af Udvidelser af selve Gadenættet til

Pladser. Kort efter at have forladt det brede, festlige og frie Slotholmsparti

har man i Raadhusstræde paa venstre Haand det lille, langagtige Torv,

Vand

kunsten

., endnu med gammel, men saare enkel Bebyggelse paa de tre Sider.

Det er en intim og hyggelig lille Plads; den i vor Tid anbragte Fontæne,

vel placeret og i de rette Dimensioner i Forhold til Pladsens Størrelse, gør

Vandkunsten til et af Byens Aktiver. Den skænker os et Stykke Pladskunst

i den lille fortrolige Stil! (Afb. 14.)

Og gaar man blot lidt videre op ad det korte Stræde, ser man allerede

den næste Udvidelse, en Pladsdannelse af langt større Dimensioner —

Ny

torv og Gammeltorv

— rektangulært af Hovedform, men skaaret tværs over

af den stærke Færdsel fra Nygade til Frederiksberggade og ogsaa derved karak

teriseret som et Dobbelttorv. Endnu i 18. og langt op i 19. Aarh. var Gammel-

og Nytorv et Centrum i Byen, omend ikke det eneste; det blev først stærkt

trængt af Kongens Nytorv — dets- yngre og farlige Konkurrent — og er nu

tilsidst helt tilsidesat af Raadhuspladsen (Afb. 15).

Dobbelttorvet laa lige i lldebrandskvarteret. Her rasede Branden 1728,

foruden i hele den nordvestlige Del af Staden, og Branden 1795 medtog det

haardt. Det var endelig dette Kvarter, der led særlig meget under Bombarde

mentet 1807. Men trofast byggede Borgerne deres Gaarde og Huse op paa

ny. Længe blev Torvebebyggelsen fra Perioden efter 1795 staaende, men

fra og med sidste Aarhundredskifte er der bleven revet slemme Flænger i

Dobbelttorvets Vægge med de sirligt komponerede Empirefacader. Mest er

det gaaet ud over Frederiksberggades Udløb, og paa Gammeltorv staar nu

kun en Del af nordre Væg og vestre Væg — til Gengæld med ypperlige

Huse. A f Nytorv er mere bevaret. Størsteparten af Vestsiden med C. F. Hansens

Domhus, Sydsidens stilfærdige Huse og det meste af Østsiden med flere ypper

lige Bygninger. Endnu i 1890erne var dette Dobbelttorv en arkitektonisk hel

støbt Plads5 men nu er denne Helhed brudt!

A f Gammeltorv lever dog et Hjørne — Partiet mod Vestergade — i

dets gamle Skikkelse. Retter man sit Blik heropimod, har man for sig et

smukt Pladsbillede, indrammet af Værker, bygget efter Branden 1795 af Hars-

dorffs Elever — et Stykke lyslevende, fornem og velproportioneret Plads

bebyggelse — en Patricierbebyggelse fra en svunden Tid, da Enkeltmænd

kunde tillade sig at opføre Beboelseshuse paa Byens dyreste Grunde. I det

mærkelige tragtformede Parti af Gammeltorv, ved Vestergade, er der i den

krumme Facadelinie her et ejendommeligt Minde om Grænsen til denne