DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

ligesom Hjulsporene fra Landevejstiden! Nørregade er endnu en ægte

gam

mel

københavnsk Gade, hvis Præg fra Opførelsestiden — Aartierne efter

1807 — er mærkelig godt bevaret. Den har sin egen borgerlige Tone fra

en borgerlig Tid og saa godt som alle dens Huse er, uden at nogen af dem

udmærker sig ved at være særlig ejendommelig Arkitektur, af den vel pro

portionerede, fine Art, som snart sagt hver københavnsk Murmester i de

Tider kunde forlene sine Bygninger med. Falder Nørregade, forringes Kø

benhavn som Arkitekturby — ikke mindst fordi dens Stil og Yæremaade

er noget af den nødvendige Forudsætning for, at Frue Kirke og dens Om

givelser, set fra denne Side, kan komme til deres Ret.

2. FRA HØJBRO AD KØBMAGERGADE T IL NØRREVOLD

Bredt aabner

Højbroplads

sig ud mod Slotsholmen. Denne Plads hører til

det gamle Københavns yngste, selvom den er langt over de 100 Aar gam

mel. Før Branden 1795 stod her en Bygningskarré med smalle Stræder til

Siderne. Den blev ryddet og den overordentlige velgørende Højbro Plads

blev til som en behagelig rumlig Udvidelse af det smalle Amagertorv, hvor

fra man nu fik frit Udsyn mod Slotsholmen. Hele Kvarteret her gik til Grunde

i Branden og Pladsen er endnu præget af den Byggeperiode, der fulgte

umiddelbart efter (Afb. 19).

Set fra Slotsholmen tegner Højbro Plads sig som en imponerende Bresche

i Husrækken til begge Sider og som den ses herfra — i Forkortning —

er den af mærkelig sluttet Virkning, fordi Sidegaderne — selv Amagertorv —

kun anes og Amagertorvs Husrække lukker den af; kun ved Købmagergade

aabner Pladsen sig for at lade Færdselen slippe igennem til denne Side.

Selve Aabningen mod Højbro markeres til hver Side af de to Pilasterhuse —

et gammelt Empirehus til Højre og Fritz Kochs Nybygning til Venstre, der

paa pietetsfuld Maade tager Hensyn til Genboen. Der er her med en N y

bygning i en ældre Empirebygnings Sted gjort et vellykket Forsøg paa at re

spektere det givne. De to Pilasterhuse stiver paa ypperlig og helt monumental

Vis Pladshjørnerne af.

Gaar man ind paa Højbroplads og lader Øjet følge Pladsvæggene, er det

ikke altid en lignende respektfuld Følelse for det overleverede, der aaben-

barer sig i de nye Huse — og dog er Højbroplads af en vis Helstøbthed,

hvad Bebyggelsen angaar — trods dens tre Gadetilløb. Pladskarakteren er

tydeligt udtalt, især i dens nedre Del ned mod Slotsholmen og man har

her samlet og forstærket den ved Opstilling af Absalons Rytterstatue. Men

Pladskarakteren forandres paa interessant Vis i Pladsen øvre Del, hvor

den glider sammen med

Amagertorv.;

dettes Selvstændighed markeres nu

af Springvandet. De to Monumenter — Springvand og Rytterstatue — be-