31 / 97
3«
og det var vel værd at overveje, om der ikke var Betingelser for at kultivere
den og skabe noget, der vilde virke tiltrækkende, ikke blot paa Kvarterets
Beboere, men ogsaa paa andre, fordi der ogsaa her kunde blive en rolig, stil
færdig Hvileplads tæt ved en stor Trafikaare!
Med Lille Frederiksborggade er man ude paa Nørrevoldgade, og her —
og her alene ved samtlige Bispestadens gamle Udfaldsporte — er Fortidens
København klart, virkningsfuldt og fast bunden til Nutidens, fordi Købmager-
gadelinien er fortsat i den brede Frederiksborggade og den stærke Færdsel
er ledet kontinuerligt videre. Dette er hverken Tilfældet ud for Vestergade
eller Østergade.
3. FRA KONGENS NYTO RV T IL RAADHUSPLADSEN
Dette — det egentlige »Strøg« — er i ganske særlig Grad undergivet
Forvandlingens Lov og har været det længe — omend kun for Alvor i den
sidste Menneskealder. Til Gengæld er Tempoet med Om- og Nybygninger
sat voldsomt op i de allerseneste Aar — og Enden er ikke endda. Gaderne
her er i udpræget Grad »Gader i Overgang«. De er godt paa Vej til helt
at miste deres Præg fra svundne Tider, uden endnu at have faaet Modernis
mens Stempel. Om nogen arkitektonisk Helhed over den moderne Forretnings
gade vil der vel forøvrigt aldrig kunne blive Tale. Den udprægede Forretnings
gade vil næppe nogensinde falde til Ro i en bestemt arkitektonisk Form.
Dertil eksperimenterer baade moderne Arkitektur og moderne Forretnings
liv altfor meget, og Overraskelser — de »sidste Skrig« — vil paa begge
Omraader hastigt følge hinanden i Hælene. Thi — for blot at blive ved
Arkitekturen — saa har denne selvfølgelig ikke sagt sit sidste Ord, og vil
forøvrigt aldrig sige det, saalænge Civilisationen bestaar. Den vil altid ar
bejde paa at løse nye Opgaver overensstemmende med skiftende sociale For
mer og Krav — ogsaa indenfor Forretningslivet.
Hvad i Øjeblikket kan konstateres er, at i gamle Byers Strøggader —
ogsaa Københavns — er Opløsningsprocessen i fuld Gang. Gamle Ejendomme
falder, den ene efter den anden. Hvad endnu har faaet Lov til at blive
staaende, er ikke blot ofte ombygget til det ukendelige, men tit og mangen
Gang bleven Karrikaturer af Huse — med Jernpinde og Glas forneden og store
Hulrum ind i Stueetagen — kort sagt Foreteelser, en Slags Bastarder, der
ikke mere har det mindste med Arkitektur at gøre. De fuldt moderne For
retningsejendomme af mere konsekvent Art er endnu kun faa; men de Huse
fra ældre Tider, der har faaet Lov til at bevare deres Huskarakter, er endnu
færre, kun hist og her skimter man bag alle Moderniseringer og Reklame
skilte et gammelt Hus’ venlige eller strenge Træk!
Naar man fra det fornemme og mere gammeldags stilbestemte Kongens