35
4. KVARTERET VEST FOR RAADHUSSTRÆDE —
NØRREGADELINIEN
Vil man lære det gamle København fra Klassicismens Dage at kende og
sætte sig ind i Tidens Syn paa Gadebebyggelse, er dette Kvarter vel egnet
dertil. Ingen Del af Staden er saa omfattende og saa hyppigt hærget af Brande
som denne. I Brandene 1728 og 1795 gik store Partier af Kvarteret op i Luer
og 1807 blev det slemt medtaget af Englændernes Bombardement. Særlig
efter 1728 skete der her ret omfattende Reguleringer af det gamle middel
alderlige Gadenæt, samtidig med at bibeholdte Gader blev gjort bredere. Det
forvirrede Gadenæt i den ældgamle Bebyggelse mellem Dobbelttorvet og
Vestervold — vel Byens allerældste — blev gjort klarere og mere rationelt,
bl. a. ved Anlæget af Frederiksberggade, hvorved hele denne Del af Staden
blev direkte knyttet til den øvrige By. Overalt tilstræbte man et System
med gennemløbende Gader, der skar hinanden under rette Vinkler — efter
Skakbrætsystemet, der alt med Renaissancen var kommet til Ære og Vær
dighed og var det System, man ogsaa i 18. Aarh. fortrinsvis fulgte. Helt snor
lige blev Gaderne dog ikke altid. Svage Krumninger og Sving vidner endnu
om, at flere af dem følger middelalderlige Traditioner (Afb. 23, 24).
A f det, der opførtes efter disse Byggelinier i første store Byggeperiode
A fb . 22. Fra Dyrkøb set mod den lille Plads foran Frue Kirke. Stadsarkitekten.