DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

i Københavns gamle Klosterkvarter. Umiddelbart Nord for Helligaandsbrødrenes

Boliger og Kirke laa Graabrødrenes paa og omkring nuværende Graabrødre-

torv, med Kirken ud mod Skindergade. De to Klostre vendte saaledes Ryggen

mod hinanden! Mægtigt fyldte de to Stiftelser op i Datidens København med

Grunde, der strakte sig helt hen imod Købmagergade.

Men tilbage til Amagertorv! Der er talt om den overraskende Maade,

hvorpaa Helligaandskirken med Omgivelser pludselig træder frem for vort

Øje. Og dette gælder ikke mindst, naar man kommer fra Østergadesiden, idet

Niels Hemmingsensgade er bebygget ind mod Kirkepladsen og denne Be

byggelse virker som en Skærm. Forøvrigt har der i svundne Tider ligget Byg

ninger ogsaa ud mod Amagertorv. Sandt nok — man kunde tænke sig

bele

Kirkepladsen frilagt ud mod Amagertorv, men dette er i og for sig ikke

særlig paakrævet. Kun Udsigten til Bagsiden af disse Ejendomme er skæm-

mende, selvom Træerne i nogen Grad mildner Indtrykket. Som det ogsaa

har været foreslaaet, burde en med let Haand foretagen Tilpasning snarest

gennemføres, saa det altfor baggaardsagtige helt forsvandt.

Er det paa dette Stykke af Amagertorv meget naturligt Helligaandskirken

med Omgivelser, der fængsler mest, har Kirken dog en Genbo paa den anden

Side af Gaden, der fortjener at man ikke gaar den ligegyldig forbi. Thi

ogsaa den markerer denne Del af Strøget som arkitektonisk interessant. Det

er Amagertorv Nr. 29, tidligere »Brødrene Petersens Jomfrukloster«, et af

HarsdorfFs noble Værker, pietetsfuldt istandsat af nuværende Ejer.

Vimmelskaftets fornøjelige knækkede Sving førte i fordums Tid Færd

selen videre ad Skovbogade og Skindergade, langs Gammeltorvs nordre Hus

række og videre ad Vestergade. Denne gamle Færdselsaare var igen et Minde

om hin fjærne Tid, da GI. Torv strakte sig helt hen til og med Skovbogade.

Som alt nævnt sygnede denne Trafikvej hen, da Nygade var bleven gennem

brudt i 1680erne og Frederiksberggade efter 1728. Begge disse Gader er trukne

lige igennem, og begge er uden Særpræg — saa godt som helt ombyggede

i den nyere Tid. Hele dette vestlige Parti af Strøget har forøvrigt ringe

arkitektonisk og bybygningsmæssig Interesse og — udover et Kig mod Frue

Kirkes Taarn gennem Skovbogade — kun Dobbelttorvet, GL- og Nytorv,

at byde paa. Om dette Dobbelttorvs pladsmæssige og arkitektoniske Værdier

er allerede talt, men det har dog for den, der følger den tværgaaende Færdsel,

en tydelig og naturlig Mening. Som alt sagt folder den store Plads sig ud

til Siderne efter sine to historiske Bestanddele.