29 / 97
Slægtled og dermed stigende Betydning som Forretningsgade har gjort den
til noget af et »Strøg« og givet den ind under Forvandlingens Lov, der
synes uundgaaelig for »Strøg«. Huse og Palæer fra ældre Tider har ogsaa i
Købmagergade haft vanskeligt ved at klare sig i Konkurrencen med hel- og
halvmoderne Forretningsbygninger, og hvad endnu har faaet Lov at staa, er
oftest saa omdannet og moderniseret, at hele den store Del af Købmagergade,
helt op ad Kannikestræde til allerede er bleven en »Gade i Overgang«, ufærdig
og halvfærdig, hverken det ene eller det andet, hverken med gammel Ar
kitekturstemning eller præget af ny Arkitekturfølelse.
Egentlig interessant og arkitektonisk værdifuld er Købmagergade nu kun
ved sit Udløb i Landemærket. Her, hvor Gaden snævrer ind ved Regensen
og Rundetaarn, er et
Gadepas
af højst ejendommelig Virkning. Den røde
lave Regens ligeoverfor det høje Taarns runde, graa Masse er Kontraster,
der nok skal gøre sig bemærket. Martin Borchs Udvidelse af Gadepasset med
en Buegang under Regensen er en saa naturlig og tillige saa smukt gennem
ført Løsning af et moderne Trafikproblem, at det frister til Anvendelse
andre Steder og da ogsaa allerede er blevet benyttet i Stormgade ved det
nye Nationalmusæum. Men dette Parti af Købmagergade er tillige i høj Grad
præget af
Trinitatis Kirke med den gamle Kirkegaardsplads.
Kirken, der op
førtes i Midten af 17. Aarh., er, trods sin Tilblivelse i vor Højrenaissance,
et rent gotisk Bygningsværk med de høje Vægge delt op af slanke Stræbe
piller. Den staar solidt afbalanceret og dækker næsten helt den ene Side af
den lille Plads, der med sin nye, sobre Flisebelægning er bleven en hel Be
rigelse for København, fordi dens Pladskarakter understreges saa stærkt ved
dette saare enkle Middel. Værdien af det lille Dobbeltmindesmærke for
Ewald og Wessel paa det Sted, det nu staar, er omdisputabel, men Pladsen
selv er — til trods for dens løse Afslutning mod Landemærket — ikke
blot en Vinding, men har tillige Æren af at være
den eneste Plads i det
gamle København,
uden Vognfærdsel, derfor intim og stilfærdig. Og den føles
dobbelt stilfærdig og intim, fordi den ligger ud mod en saa stærkt trafikeret
Gade som Købmagergade (Afb. 20).
Trafikliniens Fortsættelse ad Lille Købmagergade over Kultorvet til Nørre
vold er lidet interessant — bybygningsmæssigt forvirret og saa godt som
uden Bebyggelse af arkitektonisk Værdi. Det firkantede Kultorv blev udlagt
efter Branden 1728, men fik sin Hovedtrafik ført over efter Diagonalen, hvad
altid desorienterer og vanskeliggør en naturlig Følelse for Pladsvirkning. Lige
Nord for, med en Karré imellem, ligger
Hauserplads.
Men da man, efter Eng
lændernes Bombardement, 1810— 11 udlagde denne, tillige med Hausergade,
undlod man ganske at bringe en monumental byplanmæssig Forbindelse til
veje mellem den nye Plads og Kultorvet. Som det nu er, kommer de ikke
hinanden ved; det Tilløb til en Pladsgruppe, der her var til Stede, blev
ikke udnyttet. Hauserplads er forøvrigt af samme Type som Kultorvet, med