en typisk, gotisk Plads med Gadeudløb i Hjørnerne — er det dog ikke for
intet, vor Renaissancekonge, Christian 4., arbejdede paa at faa nogen Mening
i Tingene — og ogsaa fik det for Gammeltorvs Y'edkommende. Det nye
Dobbelttorv af aflang Form var ved det daværende Raadhus delt i to Dele.
Raadhuset havde sin Hovedfacade mod Gammeltorv og gjorde derved dette
til Hovedtorvet. Her blev skabt et Stykke virkelig Pladskunst i Renaissancens
Aand, med en Monumentalbygning dominerende den ene Side og foran
denne en »Vandkunst« — det endnu staaende Springvand. Vor Tid kan
ikke gentage en lignende Ordning. Nu kræves Rummelighed og Opgaven
maa være — saa godt nu engang det fra Syd mod Nord stærkt stigende
Terrain tillader det — at skabe enten en helt aaben fri Plads eller, idet man
respekterer den tværgaaende Færdsel som delende, samle sig om en Ord
ning, der diskret markerer, at der egentlig her er Tale om to Pladser.
Dette Dobbelttorv vilde ikke være helt, hvad det er, uden Udsigten til
det nære Frue Taarn og det lidt fjærnere Petri Taarn og Spir. Det er en
vidunderlig Egenskab ved det gamle København, at det, ikke mindst fra de
aabne Pladser, altid er muligt at se et eller tiere Taarne og Spir, hvis skiftende
og glidende Placering over Hustagene altid er interessant og giver rige perspek
tiviske Virkninger.
Næppe helt paaskønnet efter Fortjeneste er den virkelig interessante
Plads-
gruppe
, der — holdt sammen af Nørregades nedre Del — dannes af Dobbelt
torvet, den lille Plads foran Frue Kirke og de to Pladser Nord og Syd for
Kirken; hertil kan endda, med lidt god Vilje, føjes det frie Parti omkring
Petri Kirke. Disse Pladser ligger vel ikke saa intimt forbundne som den be
rømte Pladsgruppe i Verona eller mange lignende i andre gamle Byer, særlig
tyske. Og vel kan Sammenhængen mellem de fire virkelige Pladser ikke op
fattes samtidig gennem Øjet, men de danner dog i vor Bevidsthed noget
fælles og sammenhørende og giver den, der fra Gammel torv vandrer op ad
Nørregade, en fortsat Række Pladsindtryk! Og i dem glider atter de to Mo
numentalbygninger — Frue og Petri Kirker med Taarne og Spir — oplivende
og berigende ind.
Sandt at sige — de Pladskunstmuligheder, der her er til Stede, er ikke
blevet udnyttet fuldt ud. Om Dobbelttorvet er allerede talt5 men heller ikke
den lille Plads foran Frue Kirke,
behersket af Kirkens Vestfacade med det
majestætiske, massive Taarn, er helt blevet til, hvad den kunde blive! Plad
sen virker nærmest som et Indhak i en Karré5 den er altfor lille til, at man
ret faar fat paa det storslaaede i Kirken — thi netop set fra denne Side er
den særlig virkningsfuld. Pladsdannelsen her er kun godt og vel 100 Aar
gammel. Frue Kirkes Bygmester — C. F. Hansen — var klar over, at Kirken
fortjente at kunne ses bedre end fra den smalle Nørregade, der dengang løb
lige forbi den i sin normale Bredde. Allerhelst havde han utvivlsomt villet
lægge Studiestræde om, saa det løb lige ind efter Kirkens Midtakse og ind