DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

En Gennemgang af denne saare mærkelige Del af det gamle København

— i alt væsentligt omfattende den gamle Bispestad — og set under Syns

vinkelen: Byen som Arkitekturby, vil naturligt følge denne Opstilling som

den af Forholdene givne.

Næstefter Gad

eføringer

og Plads

former

er det, naar alt kommer til alt,

dog Husene langs Gaders og Pladsers Side, ligefra Smaahuse paa 3—4 Fag

til store, palæagtige Bygninger, der er afgørende for det

almindelige

Indtryk

af en By som Arkitekturby betragtet. Men det er paa den anden Side ofte

Monumentalbygningerne af alle Slags, der giver de Kvarterer, hvori de ligger

og hvorfra d'e kan ses, deres særlige

Pointe.

Og her betyder Kirkerne saa over

ordentlig meget, ikke mindst de, der har Taarne og Spir. Hastige Glimt af

høje Spir og rolig Tagen dem i Øjesyn fra aabne Pladser er altid noget for

Nordeuropæeren særlig frydefuldt.

1. FRA VANDKUNSTEN AD NØRREGADE FIL NØRREVOLD

Der er et meget gammelt Bycentrum og Bispestadens ældste. Det er

Gammeltorv, i Christian 4’s Tid udvidet med Nytorv for at give den op

blomstrende By bedre og større Torveplads. Det store Dobbelttorv var i

hine Tider Stadens naturlige Centrum, Raadhusstræde førte ind til det Syd

fra, Vestergade og Nørregade satte Staden i Forbindelse med de store Hoved-

trafikveje, der fra Vest og Nord, ude fra Sjælland, førte Folk og Varer til

Torvs. Ad Trafiklinien: Østergade—Vimmelskaftet—Skovbogade— Skinder-

gade trak Torvet Færdselen til sig fra de østlige Bydele. Og ad forskellige

Veje stod Bycentret i Forbindelse med de spredte Havnesteder og der

med med Havet og alt, hvad det bragte til Staden af Mennesker og Ting.

De Gader, der førte fra og til dette Torv var fra gamle Tider Byens liv-

ligste 5 Grundene her var vel ogsaa altid de dyreste, hvor der almindeligvis

blev bygget solidest og bedst og hvor Byens velhavende Forretnings

drivende af alle Slags slog sig ned. Men der kom andre Tider! Allerede i

17. Aarh. blev Nygade gennembrudt og efter Branden 1728 Frederiksberg-

gade. Den store Trafik gik nu tværs over Dobbelttorvet; Vestergade og Skin-

dergade — Skovbogade sygnede hen — omend Vestergade var nyttig til A f

lastning af Færdselen, fordi Trafikken Vest paa meget godt kunde lægge Beslag

paa to Gader. Nørregades store Tid og enestaaende Stilling som Stadens for

nemste Udfaldsgade i Nord er samtidig ved at være forbi, idet først Køb

magergade, og senere Gothersgade alt i 17. Aarh. begyndte at tage Luven fra

den, og først Nutiden, med dens enorme Udvidelse af Byen og dens Be

folkningstal, har igen givet Nørregade en Betydning udover det almindelige.

Stilfærdig har Raadhusstræde, i Frederik 3’s Tid forlænget langs Frederiks-