15 / 97
H
A fb . 7. Typetegning. Gadekryds a.
Charles Christensen del.
Gadevæg for sig, hvor man faar Over
blik — ogsaa over Huse, der ligger i
nogen Frastand fra det Sted, man i
Øjeblikket befinder sig. Gaden selv
svinger demud til behagelig Beskuelse!
V il man sætte sig ind i det, man
med et noget omfattende Udtryk
kunde kalde gadearkitektoniske Virk
ninger — i dette Tilfælde i det æld
ste København — Bispestaden — kan
Betydningen af Gadenæt og Gadefø
ringer ikke noksom understreges! Her
er allerede gjort opmærksom paa
de
krumme Gader
(Afb. 3,4). Men i det
gamle København, i de omregulerede
Bydele, f. Ex. Syd for Nikolaj Kirke
eller Nord for Frederiksberggade fore
kommer ogsaa helt lige eller tilnær
melsesvis
lige Gader
— foruden i de
yngre Dele af Byen. Og her virker
Gadevæggenes Huse paa en helt anden
Maade — set i stadig stærkere Forkort
ninger. Kun de nærmeste Huse op
fattes helt tydeligt i deres Komposi
tion (Afb. 5,
6).
Det er ogsaa vigtigt at iagttage den
Maade, hvorpaa Gader forløber. De
kan — og særlig, hvor Gadenættet
som i det ældste København ofte
endnu er rent middelalderligt —
løbe
lige løs paa en anden Gade
— uden
Fortsættelse. Om det eller de Huse,
der ligger dér, netop egner sig som
point de vue, vil altid være tilfæl
digt. Det er Gaderne med lukket Perspektiv. Men det almindeligste er, at
Gader fortsættes tværsover Tværgaden
, med aabent Perspektiv (Afb. 7, 8)5 ogsaa
de kan være saa heldige at føre frem til noget iøjnefaldende — et Kirketaarn
eller en Monumentalbygning5 ofte munder de ud i en Plads eller en bred Boule
vard. Men
Gadekryds
rummer altid — med eller uden de efter Branden 1795
paabudte afskaarne Hjørner — mange Muligheder (Afb. 7, 8).
Der er imidlertid, i Forbindelse med Gadeproblemet, et Forhold, man hidtil
har ladet ret upaaagtet, men som ikke desto mindre er overordentlig afgørende
A fb . 8. Typetegning. Gadekrvds b.
Charles Christensen del.