17 / 97
Det er jo endelig ikke helt lige
gyldigt, hvorledes den enkelte Hus-
facade behandles! Og hvad enten Ga
den er krum eller lige, om den for
løber mod en anden Gade eller fort
sættes hinsides denne — er Kompo
sitionen af Facaderne unægtelig stærkt
medbestemmende til Gadens almin
delige Holdning og Karakter. Idet det
atter understreges, hvor overvejende
klassicistisk bestemt Gadebebyggelsen
er, skal her kun netop gøres opmærk
som paa, at der fornemmelig er an
vendt to forskellige Kompositions-
maader. Een, hvor Facaderne er ho-
rizontalt delt, bl. a. ved et markant
Gesimsbaand oven over Stueetagen
og ved vandrette Friser og Baand mellem Etagerne (Afb. 4) — og en anden,
med fremherskende vertikal Inddeling, idet de øvre Stokværk er pilaster-
delte (Afb. 3). Den første Facadetype er — som den billigste — selvsagt ogsaa
den almindeligste og kan beherske en Gade næsten helt og holdent; den
anden Type forekommer ret spredt; den tilhører som naturligt er de fornem
mere Ejendomme, og ingen københavnsk Gade er udelukkende bebygget efter
dens Princip. Men hvor en saadan Facadetype forekommer, gør den sig altid
stærkt gældende i den almindeligvis horizontalt prægede Bebyggelse.
Hvad er sagt om Opdelingen af Gadernes Vægge og om Husenes Højde
og Facadekomposition, gælder selvsagt ogsaa — stort set — Pladser og Torve .
En Plads eller et T o rv vil jo egentlig ikke sige andet, end at Gadebebyg
gelsen her viger ud til Siderne.
Her er talt om den almindelige Gadetype — med Bebyggelse paa begge
Sider. Men der er i København ogsaa Gader af andre Typer, der vil blive
omtalt senere i anden Sammenhæng. Det er Kanalgaderne, dels den eensidede
Kanalgade (Afb. 9) og dels den dobbeltsidede Kanalgade (Afb. 10). Og endelig
er der Parkgaden (Afb. 11) og Voldgaden (Afb. 12).
1
6
A fb . r i . Typetegning. Parkgade.
Charles Christensen, del.
Ensartetheden i arkitektonisk og borgerlig Kultur, der — bortset fra visse
stærkt moderniserede F'ærdselsstrøg — gør sig saa iøjnefaldende gældende i
det ældste København, fremmedes yderligere gennem de Bestemmelser, der
blev gældende efter Branden
1795.
Da fik Byen sin første egentlige Bygge
lov, idet man tidligere havde klaret sig med mere i det almindelige holdte
Byggereglementer og Byggevedtægter — de grundlæggende 1683 og andre
yngre bl. a. fra ' Tiden efter Branden 1728. Men efter den store og uhygge