4 0
Da den lil at bedømme de indkommende Skizzer eller
Tegninger til et IJistoriemaleri udnævnte Comitee med Hensyn
til del af Selskabet antagne Forslåg af Bestyrelsen havde fundet
»at det ikke var frit for en vis Fb estem th ed , der kunde give
Anledning til Misforstaaelser, og saaledes skade et i og for
sig selv godt og betydeligt Foretagende«, forelagde den Sel
skabet en Betænkning og et Forslag til nærmere Overveielse.
Comiteen yttrede sig paa følgende Maade:
»Hovedpunkterne i det antagne Forslag:
1 at en Sum af 500 Specier for ethvert af de 5 nærmeste
paa hinanden følgende Aar skal anvendes til større ¡Male
rier eller plastiske Arbeider, samt
2 at Historiemaleriet for indeværende Aar nærmest skal haves
for Øie,
ere saa simple og tydelige, at de ikke behøve nogen videre
Forklaring, og vi erklære os derfor redebonne til, saameget
det staaer i vor Magt, at virke for dette Koretagendes heldige
Fdfald. Naar derimod g 3 af det Specielle i Forslaget paa
lægger os at bedømme det fuldendte Maleri, og efter denne
Bedømmelse at bestemm e, om Kunstneren skal have dét an
ordnede Honorar, eller et større eller et mindre, alt eftersom
Arbeidet qvalificerer sig til den forud fastsatte Sum , eller til
en Forhøielse eller Nedsættelse af samm e, da maae vi be
mærke, at denne Betingelse for Comiteens Virksomhed kan
blive meget skadelig.
Den sammenblander aabenbart Male
riets æsthetiske Værd med den Værdi, som Kunstneren sætter
paa sin Tid og Umage, og med den Erstatning, som han skal
have for sine Udlæg, og den kan give Anledning til en smaalig
og ængstelig Behandlingsmaade, hvormed hverken Kunsten
eller Selskabet i Længden kan være tilfreds, om dens slemme
Følger end ikke strax vise sig. Det er nødvendigt for Sagens
gode Fremgang, at Selskabet viser baade os og de Kunstnere




