47 / 223
Kunstneren maaskee ei havde kjendt eller tænkt paa, og itide
gjøre ham opmærksom paa disse Hindringer, saafremt de
fandtes. Staaer der Intet i Veien for den tilsigtede Opstilling,
saa vil jo Årbeidet blive udført med stadiet Hensyn
til dets
Placering, og enhver senere Overvejelse bliver da overflødig
eller saurende. Vil Selskabet altsaa tillade Kunstnerne i visse
Tilfælde selv at foreslaae Anvendelsen af deres Kunstværker,
da bør det enten give Comiteen Fuldmagt til i saa Kald at
overveie og afgjøre det Fornødne, eller ogsaa bør det allerede
ved Skizzerne tage en afgjørende
Bestemmelse, og eiopsætte
den til Arbeidet er fuldendt.
Men der e r , efter vor Formening , endnu en anden
Mangel paa Klarhed i den samme g 5.
Uens første Halvdeel
anseer det nemlig for ønskeligt, at Kunstnerne selv vælge
deres Emner, »da et kjernefuldere Arbeide kan ventes, naar
baade Idee og Udførelse tilhøre Kunstneren selv.» Uen anden
Halvdeel antager imidlertid, at Kunstnerne kunne lade sig be
stemme af visse ydre Betingelser. Men ved disse ydre Be
stemmelser kunne vi let komme til al nærme os heelt hen til
den Bestillingsmaade, der ifølge det Foregaaende skal betragtes
som mindre gunstig for Kunstnernes Virksomhed, og denne
mindre gunstige Bestillingsmaade søger jo Forslaget netop at
undgaae.
Ua nu bemeldte $ 5 ikke alene forekommer os at savne
den fornødne Klarhed, men ogsaa indeholder Adskilligt, der
svækker Kunstnerens Mod istedetfor at styrke det, og, da den
Frihed i Valget, som dens første Halvdeel tilsteder, under de
fastsatte Betingelser af en Concurs, kan blive skadelig for selve
Kunstnerne, ligesom dette ikke lidet forhøier Vanskelighederne
ved Skizzernes Bedømmelse, saa tillade vi os at fremlægge
følgende tvende Forslag til Selskabets nærmere Overvejelse.
42