46 / 223
41
vi indlade os med, den fu.ldeste Tiltro, saalænge det ikke har
Grund til Tvivl; men den ommeldte specielle Betingelse, inde
holder snarere et Anstrøg af Mistillid, og bliver derved ned-
slaaende haade for Comiteen og Kunstneren. Og sæt, at det
værste Tilfælde indtraf, vilde da en Nedsættelse i Prisen være
en passende Erstatning for Tilsidesættelsen af hvad man bil
ligen kunde fordre og vente? Skulde, hvad vi ikke formode,
et saadant Tilfælde indtræffe, da ønske vi, at Selskabet vil
stole paa vor ' Conduite med den samme Tillid som den.
hvormed den har overdraget os det langt vanskeligere Hverv:
at bedømme hvorvidt nogen af de indkomne Skizzer kunne
egne sig til en større Udførelse; vi anmode derfor Kunst
foreningen om , at ovenmeldte Betingelse maa blive for
andret til:
at det paalægges Comiteen, ved Bestillinger hos ved
kommende Kunstnere, ei at oversee Nogetsomhelst, hvorved
det staaer i dens Magt at befordre Kunstens og Selskabets
Interesse.
g 2 i det Almindelige af Forslaget siger, at Foreningen
til sin Tid nærmere vil bestemme, om de større historiske
Arbeider skulle bortloddes eller forbeholdes til nogen anden
passende Anvendelse,* men § 5 af det Specielle i Forslaget
paalægger derimod enhver Kunstner', der i sin Composition
har taget Hensyn til et bestemt Locale eller andre ydre Be
tingelser, at ledsage sin Skizze med en Forklaring over'disse
Hensyn.
Betragterman disse to §§ nøiere, da
synes de
næsten at modsige hinanden. Comiteen, som Foreningens Befuld
mægtigede, bør vistnok ikke oversee en saa vigtig Omstændighed
ved et Udkast, der findes værdig til en større Behandling, som
den , at Kunstneren har taget Hensyn til et vist Locale. Den
bør altsaa indhente paalidelig Kundskab om, hvorvidt den paa
tænkte Anvendelse muligen kunde møde Hindringer, som