S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

8(5

Lodtrækningen, udgjør i det Mindste ligesaa meget som

Kjøbesummen af det, der indlemmes i Samlingerne.«

1 Anledning af dette Forslag fremlagde Bestyrelsen tillige

følgende Betænkning:

»Vedføiede af Hr. O v e rrets-A ssessor Muller fremlagte

Forslag seer Administrationen sig ikke foranlediget til at an

befale, deels fordi det er, hvad det ogsaa forkynder sig at

være, en Modification af et af Hr. Høiesterets-Advocat Lehmann

i Aaret 1846 indleveret Forslag, der allerede dengang ikke af

Generalforsamlingen ansaaes hensigtsmæssigt til Optagelse af

Kunstforeningen, deels fordi selve Hr. Assessor Müllers For

slag mindre synes at henhøre til Kunstforeningen end- til et

senere stiftet Selskab, hvilket det passende kunde synes at

burde forelægges som sigtende til en Modification af sidst

nævnte Selskabs Grundbestemmelser. Netop dette sidste Sel

skabs Grundlæggelse maa være en Anledning til ikke at gjøre

nogen væsentlig Forandring i Kunstforeningens Virkemaade,

thi netop ved at virke ad forskjellige Veie til eet Maal, Kun

stens Tarv og Fremme, Interesse hos Folket for den og dens

Dyrkere, ville disse to Samfund staae fredeligt og heldbringende

ved Siden af hinanden, ligesom det da beller ikke kan siges,

at Selskabet for nordisk Kunst bestaaer af de med Kunst

foreningens Virkemaade utilfredse Medlemmer, idet de fleste

Kunstyndere ere Medlemmer af begge Samfund, og saaledes

factisk vise, at de have opfattet Spørgsmaalet rigtigt og gjerne

bidrage deres Skjerv til at fremme eet Øiemed ad to forskjel

lige Veie. Man tør derfor ingenlunde paastaae, »at Kræfterne

spredes«, men en virkelig Adsplitten af Kræfterne vilde først

da indtræde, naar Kunstforeningen halverede sin Virksomhed,

hvorimod det ganske er i sin Orden, at lo forskjellige l’rin-

ciper repræsenteres fuldstændigen i to forskjellige Selskaber.«