87 / 223
82
danske Kunstnere værdig, Samling. Ligesom den forrige Pro
ponent holder jeg mig forvisset om, at Fleertallet af Selskabets
Medlemmer gjerne give Afkald paa en Deel af den usikkre
Udsigt til at vinde Noget i privat E ie , naar de i Vederlag
herfor erholde den Vished at medvirke til Grundlæggelsen af
et Værk, der engang kan voxe op til national Betydning, og
hvori man daglig vilde have Frugterne af sin Stræben som en
opmuntrende Belønning for Øie. Det er imidlertid ingenlunde
min Mening, at et Arbeides Fortrinlighed skulde være det
eneste bestemmende Moment i den omhandlede Henseende,
hvilket ikke alene kunde blive ubehageligt for Kunstnerne, men
ogsaa for Medlemmerne, som da kunde fatte den Mening, at
kun det Middelmaadige var bestemt for dem.
Som saadanne
andre Momenter, der, ved Siden af et Stykkes større eller mindre
Værd, burde komme i Betragtning, tillader jeg mig at frem
hæve: Stykkets Størrelse og Sujet, og den Omstændighed, om
der allerede af samme Kunstner havdes noget Arbeide i Sam
lingen. Disse Malerier (eller andre Kunstgjenstande) maatte da
forblive Selskabets Eiendom, indtil der maaskee engang i Tiden
frembød sig Ledighed til at indlemme dem i et Nationalgallerie,
eller deslige.«
»Det turde imidlertid være et Spørgsmaal, om man ikke
burde søge at give denne Samling en bestemt Characteer, og
derved tillige fremkalde eller begunstige en vis Retning i
Kunsten. Dette troer jeg bør besvares bekræftende, saaledes
nemlig at man indskrænkede sig til f æ d r e l a n d s k e S u j e t
ter. Vor gamle Gudelære og Sagnkreds, vor Historie og vort
Folkeliv frembyder vistnok, ligesom vort Lands Natur og det
Hav, der omgiver o s, Stof og Motiver nok til kunstnerisk
Behandling.«
»Da Kunstforeningen, ved at gjøre sig dette til Opgave,
meget vilde nærme sig det af Hr. Professor Høyen stiftede