82 / 223
77
nødvendig, idet vi ei heller kunne tiltræde den af Propo
nenterne udtalte Formening om de factiske Forhold med Hen
syn til Kunstnernes Stemning mod Selskabet og dettes Frem-
gangsmaade mod dem.
Vi kunne ikke erkjende, at der har
viist sig hos Kunstnerne, na\nlig de fortrinligere, nogen al
mindelig Etilbøielighed til at tilbyde Selskabet deres Arbeider,
og de Exempler, der haves paa, at Gjenstande ikke ere an-
lagne af Selskabet, have ingenlunde i det Hele kunnet frem
kalde en begrundet Uvillie mod det.
Selskabet har i de
enkelte Tilfælde viist en saadan Besindighed og Mildhed i
sin Bedømmelse af de tilbudte Gjenstande, at der ikke har
været nogen grundet Anledning til Beklagelse. Selv der, hvor
Selskabet af Enkelte har været antaget for at have handlet
ubilligt, have Andre fra et modsat Standpunct fundet Resul
tatet velbegrundet, m en , almindelig Enighed i et talrigt Sel
skab, som i den engere Kreds, er noget Uopnaaeligt, og vel
ei heller noget Ønskeligt.
Vi føle os saaledes overbeviste
om, at Kunsten, med Abstraction af alt Personligt eller Parti-
agtigt, ingenlunde er ilde tjent med at finde en offentlig og
med rigelige Midler udstyret Kjøber som Selskabet i dets nu
værende Form.
Hertil kommer, at de Forsamlinger i Sel
skabet, som beslutte Indkjøbene, have til enhver Tid været
saaledes sammensatte, at de fraværende og de i Selskabs
forhandlingerne ikke deeltagende Medlemmer med Tillid kunne
betroe dem Iagttagelsen af deres Interesse.«
»Paa den andenSide kunne vi ikke tilbageholde vor Frygtfor, at
hverken Kunsten eller Medlemmerne ville være tjente med, at Sel
skabsmagten gik over til et lille Edvalg, der, sammensat af Gene
ralforsamlinger, der letteligen kunne blive paavirkede af eg en
nyttige eller hemmeligt virkende Interesser, meget let kunne
bemægtiges af en Ensidighed, som giver Selskabets Virksom
hed en fordærvelig Retning i enkelte Ideers eller Individers