88 / 223
Selskab »for n o r d i s k K u n s t « , kan jeg paa dette Sted ikke
forbigaae at omtale dette Selskabs Formaal og det Forhold,
som Kunstforeningen, ved at følge den oven antydede Plan,
derved vilde komme i til bemeldte Selskab.«
»Naar der i den af Hr. Professor Høyen udstedte Indbydelse
til et Selskab for nordisk Kunst appelleres til den n a t i o n a l e
Følelse og Betydningen af n a t i o n a l Kunst, da forekommer
det mig ikke ganske overeensstemmende hermed, at Forslaget
ogsaa gaaer ud paa at omfatte svenske og norske Æmner.
Thi jeg skulde meget tvivle paa, at den nationale Bevidsthed
vilde finde sig tilfredsstillet ved at skue norske Landskaber
eller Optrin af den svenske Historie — Sujetter, som ofte
vilde blive valgte, da den norske Natur tilbyder flere maleriske
Skjønheder end vort Lands Natur, og den svenske Historie
flere interessante Begivenheder end vor Historie.
Den gamle
Gudelære er fælleds, m e n b e l l e r n e p p e m e r e af det, som
henhører til de bildende Kunster at fremstille, og paaberaaber
man sig Kunstens Universalitet, da burde man slet ikke gjøre
hiin Begrændsning, men lade Kunstneren aldeles frit Valg af
sit Sujet. At betragte Sverrigs daadrige Historie som vor, og
tilegne os Andeel i det, som Sverrigs store Mænd have virket,
kan jeg for min Deel kun finde søgt og affecteret.
Hvad
Fremtiden kan bringe, er en anden Sag; men lader os ikke
ved utidig Anvendelse bringe den skandinaviske Idee i Mis-
credit. Vilde man, afseet fra det politiske Element, som her
\istnok Intet har at bestille, betragte en saadan nordisk Sam
ling, vilde den sikkert frembyde den samme brogede Blanding,
som alle andre Samlinger, og man vilde sikkert i selve Sam
lingen forgjeves søge efter det Bindemiddel,- der skulde sam
menholde just disse Gjenstande, med Udelukkelse af alle andre;
man vilde meest af Alt savne just det, som skulde give Sam
lingen sin Betydning — d e t N a t i o n a l e . «
6*