100 / 205
H E L G E G A M R A T H
Christianshavn, som min såvel som andre deres skøde derom for
melder, formenende også at de privilegier, som derpå udgivet er,
skulle os også til nogen friheder forhjælpe. Thi vi har alligevel
begyndt på den bare strand at indhegne, og der som jeg har nu
anvendt min armod var ved tre alen vand. Og det har jeg gjort i
den mening, at jeg mente samme privilegier skulle os befri, thi
Gud ved, hvad plads vi fattige folk, som herovre bor, kan om
vinteren have. Thi det er mange gange så højvande, at man
næppelig kan komme i byen en drik fersk vand at hente eller et
stykke brød det siger noget andet. Men dette er altsammen intet
agtet af de godtfolk, som her i byen bor, og allermest [?] af dem,
som aldrig har sat en stage derover på pladsen eller en skilling
anvendt, thi derfor unde de intet, hvad en anden fattig mand ved
kommer, hvilket jeg tilforn i min indlæg for min gunstige øvrighed
Borgmester og Råd har indlagt, og da lovet, at det skulle blive
stående emeden Kgl. Majestæts brev kunne dem befri, så har de
nu påny igen, som bor herudi København, begyndt med embederne,
som noget ville bruge herudi Christianshavn, deres armod dem
frataget og til lavet tynge, som dog næppelig er god for deres hus
leje at udgive. Men på nogen tid kunne komme til et stykke brød,
som dog er en hob fordrevne folk. Thi der er ingen, som bor vel i
København eller andre steder efter sådant høres flytter herudi
Christianshavn at besidde, hvorfor mange huse står allerede ledige,
og flere der bliver, thi skal de være under Københavns privilegier,
da vil de hellere bo i København, og siden bliver staden sådan lig
gende, hvilket skal være os fattige mænd til stor skade, som vores
armod der har anvendt.
Gunstige hr. Kansler betænker de bedste middel og meddeler
os Eders gode råd, at vi kunne nogen befrielse af Hans Majestæt
bekomme den fattige almue til nogen defention. Gud vil Eders
strenghed det rigelig igen belønne, og vil hermed have Eders
ioo