98 / 205
H E L G E G A M R A T H
byudvidelse efter den anden for at kunne optage dette vældige
befolkningstilskud.19
For
Amsterdams
vedkommende er der foretaget beregninger
over befolkningens størrelse, hvoraf skal nævnes et par cifre: Før
i 585^ 30000 indbyggere, 16 10 : 50000 (sikkert for lavt), 1622: nær
100000, 1642: 145000 og 1662: 200000 (alle tal omtrentlige).20
Amsterdam udvidedes et par gange i slutningen af 1500-tallet
(1585-86 og 159 3), således at byområdet ved år 1600 var ca. 185
hektar, men først fra 1609 påbegyndtes den virkeligt betydelige
»halvmåneformede« udvidelse, der omfattede det udstrakte tre-
kanalområde (Heeren-, Keyzers-, og Prinsengracht), og som, da
udvidelsen endelig var fuldendt i 1660’erne, havde bragt byens
areal op på ialt 725 hektar.21
Der kan ikke være tvivl om, at den byplanlægning, der lå bag
ved og muliggjorde denne sidste enorme udvidelse, lå på et meget
højt niveau. Udvidelsens centrale punkt var, at der lagdes tre
ringkanaler rundt om det meste af den gamle bykerne; langs med
disse kanaler skulle de mere velstående bo, mens de mindre vel
havende enten boede langs tværkanalerne eller også helt uden for
de tre kanaler i det kvarter, der kom til at hedde Jordaan, hvortil
også al industri- og håndværksvirksomhed var henvist. Mest påfal
dende er det vel, at det virkelig lykkedes at gennemføre dette pro
gram, i alt fald for tre-kanalsystemets vedkommende.22 Ganske vist
har det sidste vægtige bidrag til denne tredie byudvidelses histo
rie23 til en vis grad pillet glorien af foretagendet ved påvisningen
af, at tre-kanalsystemet ikke har eksisteret som eet projekt fra be
gyndelsen (1609). Det har derimod ganske langsomt udviklet sig,
efterhånden som der blev brug for nyt beboelsesområde. Alligevel
kommer man dog ikke uden om, at intet overlodes til tilfældighe
derne, hvad angår såvel karreernes udnyttelse som udparcellerin
gen og bebyggelsen af hver eneste grund. R . Eberstadt gengiver en
9 8