94 / 205
H E L G E G A M R A T H
Sivert Grubbe og Claus Condewin foruden deres Strandgade
grund også havde en grund »oppe i byen« på Christianshavn.
Men forskellene er også store, ikke mindst fordi Kristiania ikke
manglede fremtidige indbyggere, idet det var bestemt, at borgerne
fra det gamle Oslo skulle flytte til den nye by inden et år.
Karakteristisk nok udgik samme år, som Kristiania grundlag
des, et åbent brev til indbyggerne i det for længst udparcellerede og
bebyggede
Kristianstad
i Skåne, hvoraf det fremgik, at alle, der
byggede huse til gaden, skulle bygge i to stokværk, samt at de folk,
der gjorde dette i den nærmeste fremtid, ville få forskellige skatte
lettelser.15
Også i Sverige kan man konstatere forsøg på at regulere be
byggelsen i et nyt byanlæg. Det drejer sig om det 16 19 på ny
anlagte
Göteborg.
Da byplanen efter nogen tids vaklen endelig
fastlagdes ca. 16 2 1, bortloddedes grundene i tre typer: a) grunde,
hvorpå der skulle bygges stenhuse (ca. 18 X 50 alen), b) grunde
til huse med stengavle, men ellers af træ og c) grunde til træhuse
på de »dårligste« steder i byen. Hvis adelsmænd tog pladser i
byen, måtte de vælge, hvor de ville bygge, men de var pligtige
til at bygge stenhuse. En meget interessant korrespondance mellem
lederen af anlægget og landshøvdingen om de nærmere detailler
vedrørende byens videre opbygning vil det føre for vidt at komme
ind på her.1G
Friederichsstadt
i Slesvig, der grundlagdes 16 19 af hertug Frie
drich I I I af Gottorp, var en ren hollandsk koloniby og blev op
ført efter hollandske retningslinier på meget smalle grunde. Her
opererede man i den ældste byplan med en fornemmere »Vorder-
stadt« til de større grunde med ca. 10 meters facadelængde, mens
de mindre grunde henvistes til »Hinterstadt« —en disposition, som
vi har set også muligvis spillede en rolle ved Christianshavns
grundlæggelse. løvrigt fremgår det af privilegierne fra 1620, at
94