91 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
gårds Havn, 1635 står ganske tomme.11 Den ringe byggeaktivitet
her som i det meste af det øvrige Christianshavn må sikkert ses
på baggrund af, at i alt fald langt størstedelen af området i den
første tid har været ganske uegnet til større bebyggelse.
Dertil kommer så, at man sikkert må regne med en vis konser
vativ indstilling og skepsis over for dette nye område, og skal man
hæfte blot nogen lid til Johan Lauridsens bemærkninger om de
almindelige livsvilkår endnu så sent som 1630,12 kan man udmær
ket forstå, at man har tænkt sig meget godt om, før man sprang
til og flyttede over i den nye bydel, selv om der var lovet gode
privilegier 16 19 . Der kan desuden atter henvises til, at kongen
her - i modsætning til de andre bygrundlæggelser rundt om i
landet —ikke rådede over en større hjemløs befolkning, der direkte
kunne tvangsforflyttes til den nye bydel hinsides strømmen. De
planer, der forelå 16 16 , med hensyn til en hollandsk immigration
var som nævnt allerede tidligt blevet opgivet.
Man kunne nu endelig spørge, hvorfor den store gruppe rig-
mænd, som man træffer på Kort I, overhovedet tegner sig for
de mange grunde, når lysten til at udnytte området økonomisk
for de flestes vedkommende alligevel fra første færd var så be
grænset.
Her er forklaringen sikkert at søge i hele den første grundejer
gruppes tidligere fremhævede relationer til konge og stat. Det
blev påpeget, at de fleste af de første grundejere fungerede som
embedsmænd, statsleverandører eller på anden måde var aktive i
foretagender, som også kongen havde interesse i. Adskillige var
desuden kongens debitorer, og flere stod i direkte personlig kontakt
med hoffet eller kongen. Når man med dette in mente betragter
f.eks. de metoder, der benyttedes ved tilvejebringelsen af kapital
til Det ostindiske Kompagni netop i samme periode, er forklarin
gen snublende nær. Til finansieringen af Ostindisk Kompagnis eks
9 1