86 / 205
H E L G E G A M R A T H
ring være nødvendig, idet det er denne side af bydelens tilblivelse,
der udgør hovedproblemet i undersøgelsen. Selve byplanen, som
den så ud efter det endelige projekt af december 16 17 , var udfor
met efter skakbrætprincippet af meget store reelle rektangulære
karreer. Det blev påvist, at Kort I var en nær kopi af den oprin
delige grundplan over ejendomsfordelingen. Denne kopi var i alt
fald udfærdiget før 1623 - sandsynligvis engang ca. 1619-20. Sam
tidig blev det klargjort, at den oprindelige grundplan allerede måtte
have eksisteret ved årsskiftet 16 17 -18 , og at en grundfordeling alle
rede havde taget sin begyndelse på dette tidspunkt. Endelig påpe
gedes det, at de enkelte grunde for en samtidig iagttager må have
været af en enorm størrelsesorden (30X 60 m).
Gennemgangen af grundejernavnene gav det hovedresultat, at
de på Kort I indskrevne personer repræsenterede de i datidens
Danmark og især i København absolut ledende kredse — socialt
som økonomisk, og det antydedes, at langt de fleste af disse folk
på en eller anden måde havde en særlig forbindelse til stat eller
konge. Det nævntes også, at forbindelsen mellem storgrunde og
storkapital nødvendigvis måtte tyde på en art grundspekulation;
således havde ti af grundejerne to storgrunde. Imidlertid havde også
kongen fordel af denne spekulation, idet de nye grundejere påtog
sig ret vidtgående forpligtelser med hensyn til opfyldning og bebyg
gelse af grundene. Endelig konstateredes det, hvor lidt disse grunde
egentlig blev bebygget, samt at ansvaret herfor i første række måtte
tilskrives de første grundejere og disses manglende byggelyst i be
gyndelsen af 1620’rne.
A f de bygninger, som opførtes i den første periode, fremdroges
tre typer, der alle måtte falde ind under betegnelsen »gode køb
stadsbygninger«, hvis opførelse oprindelig var betingelsen for grun
denes definitive overdragelse til de enkelte »ejere«. Tillige måtte
alle tre typer betegnes som spekulationsbyggeri - om end i bedste
8 6