85 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
Det falder uden for emnet her at gå nærmere ind på problemerne
vedrørende Københavns Havn, men man kunne dog nævne, at
kongens ønsker i forbindelse hermed endnu langt fra var blevet til
fredsstillet, hvilket klart fremgår af Toldbodens flytning til dens
nuværende plads ved den daværende Set. Annæ Skanse få år
senere.2
Endelig var der ved Christianshavns anlæg skabt mulighed for
at udvide den gamle by. Planerne for udnyttelsen af Christians-
havns-området ses dog at have svinget en hel del. Således var der
1 6 1 6 planer fremme om en særlig by baseret på indvandring af
nederlandske købmænd og håndværkere, mens byen allerede året
efter synes at skulle have rummet en kongelig bådsmandsbosættelse.
Til sidst fik området imidlertid en helt tredie funktion, nemlig
som egentlig udvidelse af den gamle by, der —om end der ikke
foreligger noget eksakt herom - nok kunne trænge til nogen ud
videlse; i alt fald var der netop i disse år uden for to af byportene
en stadig voksende bebyggelse og befolkning. Om noget direkte
pres på voldene har der dog næppe været tale. Når dertil imidler
tid lægges Christian IV ’s ønske om at fremme hovedstaden i alle
måder, virker byudvidelsesplaner dog meget rimelige i denne tid.
Før Christianshavns grundlæggelse ses kongen da også at have
beskæftiget sig med mulighederne for en eventuel udvidelse mod
nord, hvilken imidlertid udskødes til senere.3
Det andet hovedpunkt må dernæst være:
Hvordan skulle det
endelige anlæg oprindelig have været realiseret?
Begynder vi her atter med befæstningen, betragtedes anlægget
af denne - i lighed med Københavns nybefæstning4 - i hovedsagen
som en statsopgave, og udgifterne hertil dækkedes af Rentekamme
ret, til hvis udbetalinger kongen dog også synes at have bidraget.
Helt anderledes forholdt det sig med den fremtidige bydels egent
lige bebyggelse, der var overladt til private. Her vil en opsumme
8 5