80 / 205
H E L G E G A M R A T H
planerne om at gribe aktivt ind i det store opgør i Tyskland, den
uheldige krigsdeltagelse og ikke mindst afviklingen af de fremmede
troppers besættelse af Jylland - vel måtte lægge beslag på såvel
kongens arbejdskraft som hans pengepung i højere grad end de i
den sammenhæng ubetydelige indre christianshavnske problemer.
Hvis man endvidere anskuer sagen ud fra frihedsbrevet, kan
man iøvrigt også betegne denne kongelige tilbageholdenhed som
ret konsekvent, idet det her - for opnåelsen af yderligere privilegier
- forudsattes, at byen var blevet bebygget og befolket, hvilket
endnu 1635, som vi har set, langt fra var tilfældet.
Alligevel ophører denne kongelige passivitet fra ca. 1633-34, da
der pludselig kommer gang i særbehandlingen.
Denne udvikling, der her kun skal refereres i yderst korte træk,
tager sin begyndelse med, at Christianshavn bliver et retsområde
for sig. Som rettens håndhæver på stedet beskikkes Johan Laurid
sen som byfoged.280 Kort efter udgår der befaling om indretningen
af et byting samt et arresthus. Endvidere skal der beskikkes en
stadskæmner samt bisiddere i retten.281 1635 får lensmanden på
Københavns Slot Christianshavn i forsvar, og benævnelsen »vor
købstad Christianshavn« dukker op.282 1636 forordnes en byskriver,
da tingbogen ikke føres ordentligt,283 og endelig 8. juni 1639 får
Christianshavn sine privilegier, hvorved den blev at regne for selv
stændig købstad. Christianshavn skulle nu have kirke og præst, ikke
mindre end to borgmestre og seks rådmænd; desuden privilegier
som Helsingør og 12 års frihed for al skat, tynge og indkvartering
samt dertil forskellige jordtilliggender udenvolds. Alt dette på be
tingelse af, at der opførtes gode og ustraffelige borgerhuse og vå
ninger, så byen snart ville kunne blive »besat og bebygt«.284 Under
datoen 1 1 . juni samme år —altså tre dage senere - indførtes i kan
celliets kopibog yderligere bestemmelser og friheder - især om hav
80