77 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
og våninger synes ret vilkårlig og peger stadig kun i retning af
bygningsmaterialer og ikke i retning af hustyper, og man kan da
med støtte i det samtidige kildemateriale konkludere, at udtrykket
»god købstadsbygning« har omfattet såvel gårde og huse som vå
ninger og boder. Minimumskravet, hvad materialer angår, har
været bindingsværk og tegltag, men var et hus af sten, måtte
dette selvfølgelig være at foretrække og således være en endnu
»bedre« købstadsbygning.
Når dette punkt er trukket frem her, er det blandt andet også,
fordi man adskillige steder møder den opfattelse, at kun gårde som
Vibes og Grubbes er gode købstadsbygninger,277 hvorved f.eks.
Lauridsens udmærkede våninger udelukkes fra at få dette præ
dikat.
De tre bebyggelsestyper, som vi har betragtet i det foregående,
må siges dels at være repræsentative for den første byggeaktivitet
i den nye bydel, dels at kunne virke tillokkende på de forskellige
lag i samfundet og endelig alle tre at falde ind under betegnelsen
»god købstadsbygning«.
Men tillige bekræfter de hver for sig, at storgrundene - som
tidligere nævnt —var alt for store til at omfatte kun een ejendom
hver; og dette sammenholdt med den rige grundejergruppe fra
Kort I styrker i høj grad formodningen om spekulation i den ældste
christianshavnske grundfordeling. Alle tre grundes byggeri synes
at have været foretaget med henblik på salg eller udlejning. Dette
gælder selvsagt for alle våninger, der jo 1635 ofte var den eneste
form for bebyggelse på flere af storgrundene, men det gælder også
i udpræget grad for Sivert Grubbes tre helt ens gavlhuse tillige med
Vibes to tvillinggårde på nabogrunden. De her fremhævede byg
ningstyper kan derfor næppe betegnes som andet end spekula
tionsbyggeri.
77