81 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
nene, der, hvis de var gravede af ejerne selv, skulle tilhøre dem,
samt ligelydende bestemmelser om kanalen, ligeledes løfte om, at
fremmede var velkomne til at nedsætte sig i byen, blot de ikke
tilhørte nogen anden religion, ligesom der heller ikke skulle være
lavstvang, og endelig om, at alt vedrørende fæstningen, broerne og
ferskvandsforsyningen skulle kongen - i alt fald indtil videre -
tage sig af. Imidlertid synes disse privilegier ikke udstedt før 1642,
hvor de foreligger i original - med et enkelt supplement.285
Flere af bestemmelserne havde forløbere, således ferskvandsfor
syningen, der allerede synes i orden 1634, hvilket vakte samtidens
og den nærmeste eftertids store beundring.280 Også lavsfriheden var
allerede tilgodeset 1635, og allerede samme år blev der påbudt
indsamling i Sjællands Stifts kirker til opførelsen af en kirke på
Christianshavn.287
Derimod kom ejendomsforholdene i forbindelse med havnene ud
for Strandgade snart til at volde problemer. Disse udsprang af
Københavns gamle ret til at lægge skibe i vinterleje i Grønnegårds
Havn, der lå sydvest for Christianshavns Bro. Så længe Christians
havn kun var en »forvidelse« i egentligste forstand af den gamle
by, gik det endda, men da særbehandlingen i 1630’me tog fart,
stødte parterne sammen, idet København henholdt sig til tidligere
givne privilegier (fra det 16. årh.), mens de enkelte grundejere
på Christianshavn støttede sig på deres skøders udsagn om retten
til havnene ud til midtstrømmen. Kulminationen nåedes i første
omgang 1635-36, da der nedsattes flere kommissioner til spørgs
målets løsning; meget nær skandale blev det, da en kommission
under sine undersøgelser 1636 blev bestjålet for nogle af de rets
dokumenter, man havde medført til åstederne. Nogen endelig løs
ning nåedes tilsyneladende ikke på dette tidspunkt, og først så sent
som 1655 faldt sagen ud til Københavns fordel.288
De meget vidtrækkende privilegier fra 1639 kan dog umuligt
6
81