79 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
sig ind i gårde, huse eller våninger, alt efter deres økonomiske
habitus.
Nu vil man - med kendskabet til udviklingsforløbet og det ringe
resultat, der kom ud af den første 15-års periode, - måske nok ind
vende, at den foregående beskrivelse kunne lyde noget skematisk!
Hertil er imidlertid at sige, at vi dels lige har set, hvorledes bebyg
gelsen netop i den første periode synes at være spekulationspræget,
og dels har støtte i den tidligere nævnte supplikation af Johan
Lauridsen fra 1630, der netop drejer sig om privilegiespørgsmålet.
Lauridsen skriver udtrykkeligt, at han gav sig til at bygge, fordi
der var lovet særlige privilegier til Christianshavn; videre siger han,
at hvis nogen, hvad enten vedkommende nu bor i København eller
andetsteds, hører, at de københavnske forhold og levevilkår breder
sig ud over Christianshavn, hvad de netop truer med 1630 - derfor
hans brev - , så vil de ikke flytte derud, »thi skal de være under
Københavns privilegier, da vil de hellere bo i København«. Sam
tidig med at Lauridsen langer ud efter de mange storgrundsejere,
»som aldrig har sat en stage derover på pladsen eller en skilling
anvendt«, understreger han til slut, at hvis der ikke sker noget i
privilegiesagen, vil staden (Christianshavn) fortsat ligge affolket
hen »os fattige mænd til stor skade«.
Imidlertid var kongen meget henholdende med at gå videre i
tildelingen af rigtige købstadsprivilegier, og faktisk er der meget
lidt, der tyder på, at Christianshavns opbygning efter befæstningens
fuldendelse ca. 1623-24 og efter udsendelsen af den første opfor
dring til at påbegynde byggeriet (1624) ^ ham på sinde i samme
grad som før. Det er således påfaldende, at samtlige kgl. Majestæts
pladser tillige med den store grund, der var afsat til en kirkebyg
ning, endnu 1635 er aldeles ubebyggede.279 Hvad årsagen hertil
kan have været, er det vanskeligt at svare på, men man må vel
ikke glemme, at den udenrigspolitiske situation just i disse år -
79