Previous Page  82 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 205 Next Page
Page Background

H E L G E G A M R A T H

siges at svare til det udviklingstrin, Christianshavn havde nået dette

år. Ganske vist ved man ikke helt nøjagtigt, hvor meget der bygge­

des i årene 1635-40, men der eksisterer overhovedet ingen skøder

i denne periode, hvorfor man må regne med, at byggeaktiviteten

har været temmelig lav. Derfor må hele denne kongelige begun­

stigelsespolitik utvivlsomt have været betinget af netop den mang­

lende byggeaktivitet.289

Samtidig med tildelingen af privilegier udsendes der da også stren­

gere og strengere påbud om, at grundejerne skal begynde bygge­

riet. Den 7. juni 1639 trues der med, at grundene vil blive over­

ladt til andre, såfremt der ikke sker noget meget snart;290 men at

kongen måske selv har følt, at dette blot var en tom trussel, frem­

går af en opfordring få dage senere, hvor man næsten kan mærke

den kongelige vrede og ophidselse bagved. Det hedder her, som i

den foregående formaning, at hvis andre vil overtage grundene,

skal dette ske, men endvidere forudses det - ikke helt urealistisk (!)

- , at der muligvis ikke vil melde sig andre interesserede, hvorfor de,

der allerførst antog pladser, altså personerne fra Kort I, eller disses

arvinger skal være forpligtede til at bygge, hvis man da ikke skal

gribe til så grove midler som nam eller udlæg i deres bo.291

Der findes et eksempel på, at en af de oprindelige ejere fradøm­

mes en grund. Det drejer sig om den grund, som Tage Andersen i

sin tid tegnede sig for på den oprindelige grundplan, og som 1641

lå øde hen, som den havde gjort de foregående 20 år; efter an­

modning fra byskriver Hans Petersen overlodes pladsen til ham,

og han lovede inden otte år at have bygget god købstadsbygning

efter privilegierne.292

En af efterkommerne af en Kort I-grundejer, nemlig Baltzer

Berners søn Hans Binder, indsendte 1646 en underdanig anmod­

ning om at måtte beholde den grund, hans tidligt afdøde fader

havde tegnet sig for, hvorpå der endnu lå syldsten, som faderen

82