82 / 205
H E L G E G A M R A T H
siges at svare til det udviklingstrin, Christianshavn havde nået dette
år. Ganske vist ved man ikke helt nøjagtigt, hvor meget der bygge
des i årene 1635-40, men der eksisterer overhovedet ingen skøder
i denne periode, hvorfor man må regne med, at byggeaktiviteten
har været temmelig lav. Derfor må hele denne kongelige begun
stigelsespolitik utvivlsomt have været betinget af netop den mang
lende byggeaktivitet.289
Samtidig med tildelingen af privilegier udsendes der da også stren
gere og strengere påbud om, at grundejerne skal begynde bygge
riet. Den 7. juni 1639 trues der med, at grundene vil blive over
ladt til andre, såfremt der ikke sker noget meget snart;290 men at
kongen måske selv har følt, at dette blot var en tom trussel, frem
går af en opfordring få dage senere, hvor man næsten kan mærke
den kongelige vrede og ophidselse bagved. Det hedder her, som i
den foregående formaning, at hvis andre vil overtage grundene,
skal dette ske, men endvidere forudses det - ikke helt urealistisk (!)
- , at der muligvis ikke vil melde sig andre interesserede, hvorfor de,
der allerførst antog pladser, altså personerne fra Kort I, eller disses
arvinger skal være forpligtede til at bygge, hvis man da ikke skal
gribe til så grove midler som nam eller udlæg i deres bo.291
Der findes et eksempel på, at en af de oprindelige ejere fradøm
mes en grund. Det drejer sig om den grund, som Tage Andersen i
sin tid tegnede sig for på den oprindelige grundplan, og som 1641
lå øde hen, som den havde gjort de foregående 20 år; efter an
modning fra byskriver Hans Petersen overlodes pladsen til ham,
og han lovede inden otte år at have bygget god købstadsbygning
efter privilegierne.292
En af efterkommerne af en Kort I-grundejer, nemlig Baltzer
Berners søn Hans Binder, indsendte 1646 en underdanig anmod
ning om at måtte beholde den grund, hans tidligt afdøde fader
havde tegnet sig for, hvorpå der endnu lå syldsten, som faderen
82