83 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
i sin tid havde ladet samle. Dengang var Hans Binder selv endnu
ikke kommet til skelsår og -alder, men nu ville han gerne indtage
pladsen.29,5 Hvordan det gik med sagen, vides ikke, da der ikke
kendes noget skøde på grunden.
Selv om privilegierne således blev givet i største uoverensstem
melse med frihedsbrevets krav om, at området først skulle være
opbygget og befolket, synes det dog alligevel, som om de - hvad
Lauridsen allerede 1630 havde fremhævet i sin supplikation - i
nogen grad bar frugt. Thi i de følgende år indtil 1650 kom der på
ny gang i tilskødningerne; disse skal vi ikke gå nærmere ind på
her, men eet forhold kan ikke undgå at tiltrække sig vor opmærk
somhed. Fra nu af finder der nemlig også tilskødninger sted på
dele
af tidligere storgrunde, f.eks. storgrund nr. 45, der bortskødes
i tre grunde,204 nr. 42, der mod Dronningensgade falder i fire
parceller 290 og nr. 4 1, der falder i syv dele, hvoraf de fire hver
kun udgjorde 1/12 af en oprindelig storgrund.296
Hermed var i realiteten storgrundsprincippet, der i så høj grad
var baseret på grundejerne fra Kort I, definitivt opgivet til fordel
for en mere almindelig fremgangsmåde, og siden høres der heller
ikke i de senere opfordringer til at få bebyggelsen i gang29* mere
om de oprindelige ejere eller tegnere af de christianshavnske stor
grunde.
V. SAMMENFATNING
V i skal nu i det følgende foretage en opsummering af de hidtil
vundne resultater, som synes mest praktisk samlet i fire hoved
punkter:
Først og fremmest:
Hvad var kongens hensigt med anlægget af
Christianshavn?
Om det primære formål kan der næppe være tvivl, idet det i de
tidlige kilder gang på gang understreges, at der skal anlægges et
6*
83
0