89 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
staterer man, at de øvrige bebyggede Strandgade-grunde alle har
lejevåninger til Kongensgade (Wildersgade). Ser man på de for
øvrigt lidet bebyggede grunde mod Overgaden neden Vandet,
viser det sig, at grund nr. 30 mod kanalen har en større gård og
langs side- og baggade en mængde våninger, ligesom der også på
grund nr. 24 a-j-c er en gård ud mod kanalen. I hele overbyen er
der kun våninger - især langs side- og baggader, men i et enkelt
tilfælde også mod kanalen (Anders Olufsens grund nr. 37).
I alle tilfælde synes reglen for Strandgade-grundene at have
været, at når en grundejer byggede her, skulle han mod havne
siden opføre gårde eller større huse og mod (side- og) baggaden
mindre bygninger eller lejevåninger, idet den førstnævnte bebyg
gelseskategori var beregnet til handelsfolk og købmænd, der her
havde havneområder til rådighed, mens den mindre bebyggelse
skulle sikre boliger til økonomisk svagere stillede grupper i sam
fundet som håndværkere og lignende. At der må have været et
sådant bebyggelsesskema, bekræftes også ad anden vej. Det befales
1640-41, at der skal rejses sag mod Hans Jensen, som vi tidligere
har mødt (p. 63), fordi han på sin grund (nr. 1) har fordri
stet sig til at opføre nogle boder og våninger.s Det fremgår ikke
af selve sagsanlægget, at det skulle være på grund af dårlige bygge
materialer; der må være en anden grund til, at disse våninger har
været ulovlige. Ganske ufrivilligt gives forklaringen på dette pro
blem gennem et i anden anledning udfærdiget bønskrift fra Hans
Jensen til kansleren.9 Han angiver selv, at det var på grund af
nid og had fra admiral Erik Ottesens og tilhængeres side, at han
var blevet tvunget til at sløjfe sine syv små våninger 164 1. Men
set i lidt større sammenhæng er forklaringen nok en anden; det
fremgår nemlig af hans bønskrift, at de omtalte små huse stod ved
havnen, og dette kan kun udlægges sådan, at de stod ud til Strand
gade - og i alt fald slet ikke var placeret ud mod side- eller bag
89