92 / 205
H E L G E G A M R A T H
peditioner gik regeringen nemlig fra mere almindeligt holdte op
fordringer til borgere og adelsmænd over til mere direkte metoder,
idet den ligefrem lagde pres på rigere enkeltpersoner for at få
stampet den nødvendige kapital op af jorden.13
En lignende form for kraftig opfordring eller pression kan i høj
grad tænkes i forbindelse med indskrivningen af navne på den
store oprindelige afridsning over Christianshavn, så meget mere
som alle personerne herfra ved deres omfattende og dybtgående
engagement i forhold til konge og stat jo var overordentligt af
hængige af kongelig Majestæt. Det er således nok muligt, at den
byggespekulation, som forekom så nærliggende tidligere i under
søgelsen, og som allerede andre arbejder om Christianshavn har
peget på, snarere er en fra kongelig side foranstaltet »tvungen spe
kulation«. De tvangsforholdsregler eller den pression, der ved køb
stadsanlæg ude i landet bragtes i anvendelse over for den almin
delige befolkning, får vi en interessant parallel til i tilfældet Chri
stianshavn, hvor der imidlertid på grund af områdets særlige be
tingelser - ikke mindst placeringen op ad København - som pres
sionsobjekt måtte søges helt andre befolkningsgrupper. Overhove
det er der næppe tvivl om, at kongens initiativ og regulerende
indgriben i forbindelse med grundfordelingen og byggeforpligtel
serne i første fase af Christianshavns historie må understreges langt
kraftigere, end det hidtil har været tilfældet.
For det fjerde vil man nu naturligt spørge:
Hvordan er for
holdet mellem Christianshavns anlægshistorie og samtidens nordi
ske og udenlandske bybygningshistorie?
Lad det straks være understreget, at der her er tale om et næsten
uopdyrket og særdeles kompliceret emne, som det næppe er muligt
at nå blot nogenlunde til bunds i. Et par nordiske og udenlandske
eksempler kan dog måske bidrage til klarlægning af i alt fald nogle
sider af den byplanlægning og bybygning, som praktiseredes eller
9 2