90 / 205
H E L G E G A M R A T H
gade. Set i sammenhæng med, hvad der er anført om byggeprak
sis på de øvrige Strandgade-grunde, kan denne affære vist kun
tages til indtægt for, at den ovennævnte regulering af grundenes
bebyggelse virkelig har eksisteret.
Den bebyggelsesplan, hvis konturer anes bag det ældste Chri
stianshavn, kan med rimelighed formuleres derhen, at mens der
synes at have været krævet gårde - efter alt at dømme i grundmur
og i to etager - til i alt fald Strandgade, skulle de rige grundejere
bebygge resten af deres grunde mod baggade og sidegade med
mindre bebyggelse i form af boder eller våninger. Noget lignende
har muligvis også været forlangt mod Overgaden neden Vandet.
Hvorledes forholdene på den anden side af kanalen kan have
været planlagt, er det - på grund af den i omfang såre ringe be
byggelse —endnu vanskeligere at afgøre. Muligvis kan Overgaden
oven Vandet have været tænkt som Overgaden neden Vandet
eller eventuelt Strandgade; men der er dog også noget, der tyder
på, at Overbyen som helhed har været tiltænkt den mindre for
nemme bebyggelse, hvilket kunne fremgå af, at næsten al bebyg
gelse her 1635 var bode- og våningsbebyggelse. I så tilfælde har
man opereret med en fornemmere Nederby med større bebyggelse
ud mod stranden og en mindre fornem, fjernere liggende Overby
med mindre bebyggelse liggende bagved.
Det tredie hovedproblem bliver nu:
Hvorfor byggedes der så
lidt på Christianshavn de første tyve år?
Endnu engang lønner det sig at betragte 1635-forretningens
angivelser af bebyggelsens udstrækning, men denne gang sammen
holdt med det udseende, området havde fra naturens hånd. Det
kan næppe være helt tilfældigt, at langt de fleste større bygninger
ligger inden for den egentlige Revshaleholm,10 og det kan næppe
heller være tilfældigt, at samtlige grunde syd for Sofiegade i Ne
derbyen (grundene nr. 14 -2 1), der lå i den inderste vig af Grønne
9 0